Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ndr. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Overlæge på Socialmedicinsk Center, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Vil du være med i udviklingen af socialmedicinen i Region Hovedstaden?

En stilling som overlæge på Socialmedicinsk Center ønskes besat af læge med solid socialmedicinsk erfaring.

Socialmedicinsk Center har flere funktioner herunder udredning og hjælp til voldsramte (Center for voldsramte), rehabilitering og arbejdsfastholdelse (REHFA) samt udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser (Center for Komplekse Symptomer).

Du vil især blive tilknyttet Socialmedicinsk Klinik, der ligeledes er en funktion i Socialmedicinsk Center, hvor de væsentligste opgaver er udredning af funktions- og arbejdsevne, arbejdsfastholdelse og rehabilitering samt deltagelse i rehabiliteringsteammøder.

Opgaverne i Socialmedicinsk Klinik er især:

  • Ambulante socialmedicinske udredninger.
  • Sundhedsfaglig rådgivning.
  • Arbejdsfastholdelse og rehabiliteringsforløb.
  • Undervisning og formidling.
  • Forskning og udvikling.

En af Socialmedicinsk Kliniks hovedopgaver er at varetage sundhedsfaglig rådgivning i regionens 29 kommuner, bl.a. i relation til førtidspension og sygedagpenge lovgivningen.

Du kommer til at indgå i ovenfor nævnte opgaver. Du skal også kunne påtage dig et særligt ansvarsområde, og du vil blive inddraget i det løbende arbejde med at udvikle såvel undersøgelses- som rehabiliteringsmetoder som i arbejdet med at udvikle samarbejdsflader med bl.a. praksis, andre hospitalsafdelinger og med kommunerne.

Der forventes at være en del undervisnings- og formidlingsopgaver.

Socialmedicinsk Center lægger vægt på et højt fagligt niveau, internt samarbejde og vidensdeling mellem de funktioner, der er i Centeret. Ligeledes er en løbende udvikling af samarbejdet med bl.a. kommuner og styrelser højt prioriteret. Vi er et bredt og fagligt stærkt team af læger (somatiske og psykiatriske), psykologer, fysioterapeuter, socialfaglige konsulenter, forskere og sekretærer.

Kvalifikationer:

  • Speciallæge i samfundsmedicin/socialmedicin, arbejdsmedicin eller tæt relaterede specialer f.eks. almen medicin.
  • Bred uddannelse og klinisk erfaring, herunder mindst 3 års dokumenteret klinisk erfaring på speciallæge niveau inden for det socialmedicinske område.
  • Mindst 3 års erfaring på senior niveau fra samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, bl.a. kommuner.
  • Forskningserfaring vil være en fordel, men ikke en forudsætning.

Vi søger en læge, der er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt, kan arbejde tværfagligt og kan rumme, overskue og konkludere på ofte meget komplekse problemstillinger. Du skal være god til at tage ansvar, ledelse og initiativ, få beslutninger gennemført samt være engageret og have en positiv indstilling til Socialmedicinsk Centers fremtidige udfordringer og udvikling.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et fagligt stærkt, ligefremt og innovativt arbejdsmiljø i et Center under fortsat udvikling.
  • Spændende og afvekslende opgaver med stor tværinstitutionel kontaktflade både internt og eksternt.
  • Tværfagligt samarbejde herunder også faglig sparring fra et bredt funderet fagligt team i Socialmedicinsk Center.
  • En arbejdsplads, der prioriterer undervisning, uddannelse og forskning højt.
  • Et forskningsmiljø under opbygning.
  • Spændende kliniske opgaver.
  • Spændende organisatoriske opgaver.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.

Arbejdet indebærer 1 – 2 dages udearbejde pr. uge i en af regionens 29 kommuner. Stillingen er vagtfri.

Ansættelsesforhold:

Stillingen er ledig til besættelse d. 1. oktober 2019 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure:

Yderligere oplysninger om stillingen, herunder stillingsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til ledende overlæge ved Socialmedicinsk Center Sven Viskum 38 64 98 02 eller mobil 51 71 19 09 eller til souschef Jan Renneberg tlf. 38 64 98 48.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen vedlagt CV, uddannelsesbevis samt relevante autorisationer sendes online via linket herunder senest torsdag d. 5. september kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 10. september og tirsdag d. 17. september.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Rikke Strandvold Rønn-Jensen
    rikke.strandvold.roenn-jensen.03@regionh.dk
  • Adresse
    Ndr. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    219741
  • Quick-nr.
    370631
  • Ansøgningsfrist
    05-09-2019


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Ndr. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Rikke Strandvold Rønn-Jensen
    rikke.strandvold.roenn-jensen.03@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    219741
  • Quick-nr.
    370631
  • Ansøgningsfrist
    05-09-2019

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Overlæge på Socialmedicinsk Center, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.