Jobbet "Klinisk psykolog - fast stilling - Psykiatrien i Region Nordjylland" er udløbet

Region Nordjylland

Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel

Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev

Dit næste skridt
I Klinik Psykiatri Nord, Brønderslev, er en fast stilling på 34-37t/uge som klinisk psykolog, ledig fra d. 1/10 2019 eller efter nærmere aftale.
Stillingen er knyttet til affektivt område i Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel, som har Brønderslev, Jammerbugt & Hjørring kommuner som optageområde.
Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel blev etableret i maj 2018, som en fusion af to tidligere ambulatorier.
Der udredes og behandles patienter fra hele det affektive spekter samt PTSD, ADHD, belastningslidelser og udviklingsforstyrrelser mm. I mindre skala patienter med angst og personlighedsforstyrrelse.
Der er fokus på at forstærke ambulatoriets faglighed gennem rekruttering, og intern kompetenceudvikling ved undervisning, supervision og faglig meningsfyldt mødevirksomhed.

Kliniske arbejdsopgaver
  • Udredning, herunder psykolog-faglig testning og psykiatrisk diagnostik
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner
  • Gruppe- og individuel terapi
  • Psykoedukation
  • Supervision og undervisning
Kvalifikationer
  • Autoriseret psykolog
  • Solid erfaring med målgruppen og såvel med individuel – som gruppebaseret terapi
  • Erfaring med supervision og undervisning individuelt og gruppebaseret
  • Har kendskab til behandlingspakker knyttet til det affektive område
  • Evne til at arbejde selvstændigt
  • Fagligt kompetent, kreativ, dynamisk, flittig, fleksibel og struktureret i sin arbejdsform
  • Kan arbejde loyalt i relation til psykiatriens mål og værdier
  • Vægter et godt arbejdsmiljø højt og vil bidrage aktivt til at fastholde dette
     
    Nærmeste organisatoriske overordnede er ambulatorieleder Karin Bergh-Hanssen.
     
    I Klinik Psykiatri Nord er der desuden tværgående faggruppemøder, undervisning og andre arrangementer for psykologerne.
     
    Ansøgningsfrist: D. 25/8 2019
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til ambulatorieleder Karin Bergh-Hanssen på telefon 9764 4351.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 35.
Psykiatrien i Region Nordjylland har vedtaget, at man før ansættelse i Psykiatrien skal give tilladelse til rekvirering af straffeattest.