Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Sygeplejerske til Ortogeriatri i Kolding.

Vil du være en del af et super arbejdsmiljø? Og brænder du for kirurgisk sygepleje og tværfaglig samarbejde?

Så er der en stilling ledig til dig i vores afsnit.

 

Storken har været forbi Ortogeriatrisk sengeafsnit, og i den forbindelse søger vi en sygeplejerske til en fast stilling med start d. 01.10.2019 eller efter aftale.

Stillingen er på 32 - 37 timer ugentligt i blandede vagter (dag/aften eller dag/nat) med weekendvagt hver 3. weekend i 12 timers vagter. Der er cirka 12-14 aften - eller nattevagter over 12 uger eller flere hvis man ønsker dette.

 

Du:

  • Har faglige ambitioner
  • Kan håndtere flere bolde i luften
  • Har et godt humør
  • Har mod på udfordringerne i komplekse patientforløb
  • Brænder for patient – og pårørendeinddragelse
  • Vægter den grundlæggende sygepleje højt
  • Har mod på at arbejde med ortogeriatrisk sygepleje – hvor både medicinske og kirurgiske kompetencer er i spil, i et stort tværfagligt setup med afdelingens øvrige samarbejdspartnere.

 

Hvad du kan forvente:

Du kommer til at arbejde i mindre grupper med 5-6 patienter med tæt kollegialt makkerskab, tæt patientkontakt og med et stort tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. Vi har en travl hverdag med spændende og komplekse patientforløb samt et stort patient flow.

Du vil blive en del af vores fantastiske sygeplejeteam som består af kolleger, der både er lidt og meget erfarne. Teamet har en høj social kapital – vi har det sjovt sammen og tager hånd om hinanden. Vi vægter vores gode arbejdsmiljø meget højt- og her er altid plads til en ny kollega.

Vi har stor fokus på en god og individuel introduktion samt læring i praksis generelt, hvorfor du er ude af normeringen de første 5 uger og følges tæt med en kollega – vi vægter faglig supervision og sparring i den daglige praksis samt kontinuerlig kompetenceudvikling.

Sygeplejeopgaverne vil blandt andet være TOKS og reaktion herpå, tidlig opsporing af delir, sepsis, og postoperative komplikationer, planlægning af den gode udskrivelse, tæt pårørendeinddragelse og koordinering af patientens pleje og behandlingsforløb. Herudover kommer du også til at meste gips, bandager, sårpleje, kateter, mobilisering, smertebehandling og den grundlæggende sygepleje.

 

Om Ortogeriatrisk afsnit:

Afsnittet har 22 sengepladser og overvejende enestuer med eget toilet og bad - afdelingen har et godt fysisk arbejdsmiljø.

Afsnittet behandler akutte patienter med ryg sygdomme ,samt patienter der er kommet til skade og har brug for indlæggelse til vurdering, smertebehandling og mobilisering.

Afsnittets største patientkategori er patienter over 65 år med lavenergibrud - som fx hoftefrakturer, malleolfrakturer, collesfrakturer og bækkenfrakturer mfl.

Vi har et meget tæt tværfagligt samarbejde med :

  • Medicinske og Ortopædkirurgiske læger. Der er daglig medicinsk og ortopædkirurgisk stuegang, som sikrer en meget høj kvalitet i behandlingen af patientens tilskadekomst, grundlæggende sygdomme samt eventuelle komplikationer.
  • Afdelingens terapeuter med intensiv fysioterapi og ergoterapi
  • Med primær sektor for at sikre den gode udskrivelse med patienten og dennes pårørende i centrum.

Afdelingen arbejder systematisk med at sikre en høj kvalitet i patientforløbene samt et godt arbejdsmiljø – der arbejdes systematisk med tavlemøder i forhold til arbejdsopgaver, kvalitet og forbedringer.

 

Du er meget velkommen til at kontakte:

Afdelingssygeplejerske Heidi Grejsen 7636 2340 eller på mail heidi.grejsen@rsyd.dk, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi viser meget gerne vores super afdeling frem.

 

Ansøgningsfrist: Mandag d. 26. august kl. 08.00

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Heidi Grejsen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    208350
  • Quick-nr.
    370649
  • Indrykningsdato
    13-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Heidi Grejsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    208350
  • Quick-nr.
    370649
  • Indrykningsdato
    13-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.