Region Midtjylland

Diabetes og Hormonsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær til Klinik for Diabetes- og Hormonsygdomme, AUH

Ønsker du et job som lægesekretær i en spændende og travl klinik med et godt tværfagligt samarbejde, plads til et godt grin og nogle fantastiske kollegaer, Så er det lige dig, vi står og mangler til vores klinik pr. 1. september 2019 eller efter aftale. Stillingen er et vikariat til og med 31. maj 2020.

I Diabetes og Hormonsygdomme har læger, lægesekretærer og plejepersonale et tæt tværfagligt samarbejde. Her foretages udredning og behandling af medicinske og endokrinologiske lidelser. Dagligdagen er præget af et stort patient-flow, travlhed og uforudsigelighed, hvor lægesekretærerne spiller en vigtig rolle i patientforløbene.

Vi søger en dygtig lægesekretær, der
  • kan prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag med mange mennesker omkring sig
  • har lyst til at arbejde i en medicinsk afdeling, hvor faglig kvalitet og tværfagligt samarbejde er prioriteret højt
  • har en værdsættende og anerkendende tilgang til patienter, kolleger og samarbejdspartnere
  • trives med selvstændige arbejdsopgaver og yder en holdindsats for at holde bunkerne væk

Vi kan tilbyde
  • et selvstændigt og udfordrende job i et lærerigt miljø
  • rotationsordning, så du kan varetage alle arbejdsopgaver og funktioner i klinikken
  • et job, hvor lægesekretærarbejdet er værdsat
  • imødekommende og fagligt dygtige kolleger
  • en afdeling, der prioriterer høj faglig kvalitet

For at komme i betragtning til stillingen, kræves det at man er uddannet lægesekretær med gode kommunikative evner, da der i opgaven ligger patientkontakt samt et stort tværfagligt samarbejde.

Vi forventer, at du 
  • har stor erfaring med MidtEPJ
  • har god erfaring i journalskrivning
  • har stort kendskab til kræftpakker
  • har styr på udrednings- og behandlingsret
  • har stort kendskab til booking via detailplanlægning-modulet
  • kan lide IT som arbejdsredskab og har forståelse for, at arbejdsrutiner udvikles og ændres løbende
  • er serviceminded, fleksibel og har situationsfornemmelse
  • ser muligheder i hverdagens udfordringer og kan bevare overblikket trods mange afbrydelser
  • er engageret i den daglige drift i afdelingen
  • er mødestabil og ansvarsbevidst
  • bidrager aktivt og med initiativ til at fremme et godt arbejdsmiljø i afdelingen
  • er god til optimering og kvalitetsforbedring af arbejdsgange

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret ledende lægesekretær Christina Therkildsen på  chther@rm.dk eller på 4049 8620.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 35, 2019.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Christina Therkildsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    18430
  • Quick-nr.
    370672
  • Indrykningsdato
    14-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Christina Therkildsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    18430
  • Quick-nr.
    370672
  • Indrykningsdato
    14-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.