Overlæge til Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader.
Vi søger hermed en overlæge til Klinik for Rygmarvsskader pr. 1.11.2019 eller snarest derefter.
Klinikken er en del af Rigshospitalets Neurocenter og er beliggende dels i Hornbæk og dels med en tværfaglig ambulatoriefunktion på Rigshospitalet, Glostrup. Klinikken er én af to rygmarvsskadeklinikker i Danmark med tilbud om højt specialiseret behandling af rygmarvsskadede patienter i alle aldre fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne.
Klinikken har 43 senge fordelt på to sengeafdelinger til tværfaglig neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Patienterne overflyttes til klinikken, når de er medicinsk stabile. Under indlæggelse gennemgår patienterne et længerevarende rehabiliteringsforløb, som involverer forskellige faggrupper. Sengepladserne er fordelt på et 7-døgns-og et 5-døgnsafsnit.
Klinikken har to ambulatorier, et i Hornbæk og et på Rigshospitalet, Glostrup, hvor patienterne følges livslangt efter rygmarvsskade. Den største del af ambulatorieaktiviteten foregår i Glostrup. Klinikken har endvidere forskningsaktivitet ved professor og ph.d.-studerende.
Vi søger en speciallæge i reumatologi, neurologi, neurokirurgi, almen medicin eller andet relevant speciale med interesse for neurorehabilitering. Erfaring på området er en fordel, men ikke et krav, idet et introduktionsprogram efter personligt udgangspunkt vil blive tilrettelagt.
Som overlæge indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige faggrupper, og du skal derfor besidde gode samarbejdsevner. Arbejdet afvikles i almindelig dagarbejdstid mandag til fredag. Stillingen er vagtfri. Du vil som overlæge indgå som teamleder og dermed behandlingsansvarlig i et antal af patientteams.
Der er gode muligheder for at drive forskning og udvikling inden for området. Der kan efter aftale erhverves specificeret forskningstid som en del af ansættelsen. Overlægen forventes at medvirke til udviklingen af subspecialisering i klinikken.
Ved Rigshospitalet, Glostrup skal der bygges en integreret neurorehabiliteringsklinik med 125 sengepladser. Den forventes at være færdigbygget i 2022, og 43 af sengene belægges med patienter med rygmarvsskade. De resterende 82 sengepladser belægges med patienter til regional eller højt specialiseret hjerneskaderehabilitering. Der er nedsat en styregruppe til varetagelse af arbejdet med integration af funktionerne i samme klinik. Som overlæge i klinikken får du mulighed for at præge udviklingen af dette enestående neurorehabiliteringscenter for mennesker med skade på eller sygdomme i centralnervesystemet.
Stillingen besættes på vilkår i aftalen mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Claus Andersen via sekretær Marianne Egelund, Tlf. 38631981. Mail: claus.andersen@regionh.dk.
Ansøgningen sendes elektronisk senest mandag d. 9.9.2019 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 19.9.2019.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Claus Andersen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2019 - Regionens jobnr.
219755 - Quick-nr.
370791 - Indrykningsdato
19-08-2019 -
Ansøgningsfrist
09-09-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×