Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Sygeplejerske til intensivt afsnit B2, Psykiatrisk Center Amager

Stillingen:
Vi søger en sygeplejerske pr. 1. november 2019 eller snarest muligt herefter.
Stillingen er på 32 eller 37 timer i blandede vagter, med vagt hver 2. eller 3. weekend. Der er faste natsygeplejersker, men enkelte nattevagter kan forekomme af og til, samt ved ferie.

Afsnit B2 er et velfungerende intensivt afsnit, der modtager patienter med alle former for psykiske lidelser.

Vi arbejder med nedbringelse af tvang, og anvender Safewards-principperne i afsnittet, så både patienter og personale kan profitere af et mere roligt og trygt miljø.
Derudover har vi recoveryperspektivet som et særligt fokusområde, og har en recoverymentor tilknyttet afsnittet.
Vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage til arbejdet med nedbringelse af tvang og recoveryperspektiver. Måske har du erfaring fra andre steder, eller måske har du gode idéer og nye synvinkler. Begge dele skal være meget velkomne.
Vi har et aktivitetsteam bestående af en fysioterapeut, en musikterapeut og en billedkunstner, der bistår os i arbejdet med at nedbringe angst og aggressioner hos patienterne via aktiviteter, dette foregår i tæt samarbejde med kontaktpersonerne.

På afsnit B2 får du en afvekslende hverdag, hvor du selv har stor indflydelse på planlægningen af arbejdsdag såvel som vagtplan. Vi er en blandet personalegruppe, der er gode til at sparre fagligt med hinanden. Derudover er der en del sociale arrangementer i personalegruppen.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har interesse for at arbejde med patienter i lukket regi
  • Finder det spændende at arbejde med udvikling af den psykiatriske sygepleje og nedbringelse af tvang
  • Kan arbejde tværfagligt og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er fleksibel

Vi tilbyder:

  • Et introduktionsforløb tilrettet dine behov, samt tilknyttet en sparringspartner/mentor, der står til rådighed.
  • Supervision en gang om ugen
  • Nogle fagligt kompetente kolleger
  • Mulighed for relevant efteruddannelse
  • En arbejdsplads der er rummelig og social

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse 1. november 2019 eller snarest muligt.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne din TR, FTR Helle Thorhus (PC Ballerup), 4026 9569, hendes mail: helle.thorhus@regionh.dk

Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her

Ansøgningsprocedure:
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Ansøgningsfrist den 9. september 2019 kl. 12.00. Det forventes at afholde samtaler i uge 37/38.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Line Rahr på tlf. 51561321.

Om Psykiatrisk Center Amager:
Psykiatrisk Center Amager modtager patienter i alderen fra 18 år og opefter og har, med undtagelse af Christianshavn, hele Amager som optageområde.
Centeret har døgnafsnit og ambulant behandling - og har i alt 110 sengepladser. Centeret består af døgnafsnit med subspeciale i debuterende psykoser, lidelser i skizofrenispektret, affektive lidelser, et rehabiliteringsafsnit, en akutmodtagelse, et ældrepsykiatrisk afsnit, et psykoterapeutisk afsnit dagafsnit samt et OPUS team.
Psykiatrisk Center Amagers ambulante psykiatri er samlet på Hans Bogbinders Allé, med tre ambulante teams og to OP-teams.
Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN i forbindelse med projekt "Det Sammenhængende Patientforløb".

Du kan læse mere om centret her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    219842
  • Quick-nr.
    370832
  • Indrykningsdato
    20-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    219842
  • Quick-nr.
    370832
  • Indrykningsdato
    20-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.