Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Tør DU, hvor andre Tier - Så mangler vi dig, på afsnit 4

Er Du nyuddannet eller erfaren sygeplejerske, sprængfyldt med positiv energi, har et hjerte der banker for arbejdet med psykisk sårbare og er nærværende i relationen med andre mennesker – Så er det på afsnit 4 at DU skal kickstarte eller booste din karriere – og VI skal nok hjælpe dig godt på vej.

Afsnittet:

Vi er et intensivt døgnafsnit med plads til 13 patienter, der alle har enestuer med eget bad og toilet. I afsnittet modtager vi patienter med mange forskellige diagnoser og problematikker.

Vi har i afsnittet egen have med udgang til stor fælles have hvor der er rig mulighed for forskellige aktiviteter bl.a. fodbold, basket ball, hockey, volley og almindelige træningsmaskiner.

Aktiviteterne kan ligeledes foregå indendørs, hvor patienterne har mulighed for at fordybe sig i aktiviteter som maling, tegning, puslespil, forskellige brætspil, bagning, bordfodbold, bordtennis, WII og lign.

Sygeplejefaglig tilgang:

Vi arbejder i afsnittet med kontaktpersonsordning og du vil i samarbejde med afsnittes læger have det overordnede ansvar, samt overblik i de individuelle patientforløb.

Vores mangfoldige og tværfaglige personalegruppe giver mulighed for at skabe de bedste rammer for den enkelte patient igennem en recovery orienteret, kognitiv og miljøterapeutisk tilgang, hvor patientens ønsker og behov er i fokus. Dette gør vi bl.a. ved vores daglige møder, hvor patienterne har medindflydelse på planlægningen af dagens aktiviteter og opgaver og også får mulighed for at hjælpe og støtte hinanden indbyrdes.  

Personalegruppen:

Vi lægger stor vægt på det gode tværfaglige samarbejde, den faglige sparring og konstante udvikling af den psykiatriske sygepleje, hvor også dine refleksioner, kompetencer, personlige og faglige ressourcer kan være med til at understøtte ovenstående.

Vi er en dynamisk, omsorgsfuld og tværfaglig personalegruppe, der i det daglige består af fysioterapeuter, social og sundhedsassistenter, læger, sygeplejersker, recovery mentor, lægesekretær og en social rådgiver. Vi er en nærværende gruppe, der både hjælper og er opmærksomme på hinanden, i en til tider hektisk hverdag. Vi afholder en del sociale arrangementer, hvilket bidrager til en humoristisk og uhøjtidelig tone til gavn for det gode arbejdsmiljø. Derudover er der obligatorisk kognitiv supervision som ligeledes understøtter den faglige kvalitet og den gode trivsel.

Vi tilbyder:

1- årig mentorordning

4 - 6 ugers introduktion hvor du ikke indgår i normering

Kursus ”Godt på vej i psykiatrien”

Kursus ”Forebyggelse og håndtering af konflikter”

1- årig kognitiv uddannelse

Månedlig kognitiv supervision

Sygeplejefaglig vejledning for nyansatte sygeplejersker i psykiatrien

Mulighed for efteruddannelse

Trænings faciliteter, personale rabatter og massage ordning

Omsorgsfulde kolleger, sjov og spas

Vi søger:

En engageret, åben og nærværende kollega

En der har interesse for psykiatrisk sygepleje

En der ikke er bange for at spørge om råd og hjælp, og kan bidrage med egne refleksioner

En der kan bidrage til det gode arbejdsmiljø

En der har fokus på tilstedeværende ressourcer og ser udfordringerne frem for begrænsningerne.

En der har mod på en til tider travl hverdag og kan navigere og prioritere i de mange forskellige artede opgaver. 

En der deltager aktivt i afsnittets forbedringsarbejde.

 

Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Christina Plambøck Thomsen på mail: christina.plamboeck.thomsen.02@regionh.dk  eller tlf.: 38646162.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående – så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist d. 18. september – samtaler afholdes løbende.


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Christina Thomsen
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    219845
  • Quick-nr.
    370836
  • Indrykningsdato
    29-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Christina Thomsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    219845
  • Quick-nr.
    370836
  • Indrykningsdato
    29-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.