Region Sjælland

Filadelfia

Kurvej 8, 4293 Dianalund

Center for Neurorehabilitering - Filadelfia søger Ergoterapeut med funktion som praksisvejleder

Center for Neurorehabilitering – Filadelfia søger Ergoterapeut til fast stilling pr. 1. oktober 2019 med funktion som praksisvejleder. Stillingen er nyoprettet og på 37 timer/uge.

CfN hører under Filadelfia, som er en selvejende non-profit institution. Filadelfia driver såvel en forskningsafdeling som en udviklings- og uddannelsesafdeling, hvor kurser i neurorehabilitering med undervisere fra ind- og udland løbende tilbydes. CfN-Filadelfia inviterer endvidere regelmæssigt eksterne specialister til at afholde temadage og bidrage med klinisk supervision.

CfN-Filadelfia yder intensiv neurorehabilitering til voksne, som har pådraget sig moderate til svære følger efter hovedtraume, apopleksi eller anden form for erhvervet hjerneskade. Vore 24 døgnklienter er indskrevet 2-5 måneder. Til opholdet hører en udslusningsproces med hjemmetræning og supervision af personale, som er involveret i et evt. videre forløb.

I funktionen som praksisvejleder vil du blive en del af et nyt team bestående af en praksisvejleder for fysioterapeuter og en praksisvejleder for sygeplejen. Praksisvejleder for ergoterapi (PVE) har fortrinsvis dagvagt på alle hverdage med weekendvagt hver 8. weekend. Enkelte aftenvagter og helligdagsvagter kan forekomme. PVE indgår som en del af afsnittes personale og har funktion som primær terapeut for ét klientforløb. PVE planlægger i samarbejde med afdelingsterapeuten og den tværfaglige udviklingskoordinator den kliniske vejledning, hvilket omfatter:

  • Vejledning og supervision af tværfagligt personale
  • Vejledning og supervision af ergoterapeut kollegaer med henblik på kvalitetssikring og kontinuitet i de ergoterapeutiske interventioner, herunder sparring omkring dokumentation og faglig varetagelse af såvel rehabiliteringsaktiviteter som specialiseret genoptræning
  • Undervisning og implementering af teori og metode i de ergoterapeutiske interventioner både via afholdelse af kurser samt i det daglige arbejde i teams
  • Introduktion af nyansatte ergoterapeuter

Forundersøgelse af henviste og visiterede klienter

  • PVE har det ergoterapeutiske og praktiske ansvar for den ergoterapeutiske del af forundersøgelsen samt efterfølgende dokumentation og bidrag til den tværfaglige behandlingsplan

I CfN følges Anne Fisher’s model OTIPM i den ergoterapeutiske arbejdsproces. Redskaberne COPM, AMPS og A-ONE anvendes målrettet. Arbejdet tilrettelægges tværfagligt i samarbejde med klienten og foregår i funktionelle dagligdags aktiviteter og lystbetonede interesseområder.

Der arbejdes på såvel krops- som aktivitets- og deltagelsesniveau indenfor ICF-rammen. Guidet interaktionsterapi (Affolter-modellen®), Facio-Oral-Trakt-Terapi (F.O.T.T.®), holdnings- og bevægelsesfacilitering (Bobath-koncept)samt Integration af Neurodynamik i Neurorehabilitering (INN®) er vore basale terapeutiske tiltag. Videre rehabiliteringsteorier og -metoder integreres, hvis indikeret.

Vi søger en kollega som har/er:

  • Mere end 2 års klinisk neurologisk erfaring 
  • Erfaring fra tværfaglige miljøer
  • I besiddelse af gode samarbejdsevner såvel mono- som tværfagligt
  • I besiddelse af gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • Kvalitets- og udviklingsbevidst
  • Indstillet på løbende ajourføring og tilegnelse af ny viden 
  • Interesse for neurorehabilitering og udvikling indenfor dette speciale
  • Engageret og handlekraftig   

- gerne med:

  • Erfaring fra neurologiske og/eller rehabiliteringsafdelinger
  • Kurser i neurologiske og neuropsykologiske tilstande

Yderligere oplysninger eller aftale om et evt. besøg i afdelingen fås ved henvendelse til afdelingsterapeut Stine Jochumsen tlf. 58 27 12 68 eller Tværfaglig udviklingskoordinator Kamilla Kildegaard Kristiansen tlf. 58 27 14 76. Læs mere om CfN på internetsiden www.filadelfia.dk

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende regional overenskomst med Ergoterapeutforeningen. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan ses i opslaget på vores hjemmeside.

Du kan søge stillingen online via www.filadelfia.dk

Ansøgningsfrist er senest den 8. september 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37/38 2019.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Adresse
    Kurvej 8, 4293 Dianalund
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    000202
  • Quick-nr.
    370859
  • Indrykningsdato
    20-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Adresse
    Kurvej 8, 4293 Dianalund
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    000202
  • Quick-nr.
    370859
  • Indrykningsdato
    20-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.