Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Ekko sygeplejerske søges til afsnit for hjerte/kar sygdomme, Nykøbing Falster Sygehus

Afsnit for hjerte/kar sygdomme på Nykøbing F Sygehus, har brug for en kollega mere der kan udføre EKKO-undersøgelser på vores hjertepatienter.

Siden 1. april 2019 etablerede vi et stort fælles kardiologisk afsnit, hvor der udøves pleje, behandling og udredning til den hjertesyge patient.

Kardiologisk afsnit er dermed en ny fælles enhed, som består af et sengeafsnit med plads til 27 kardiologiske patienter og ambulatoriefunktion på Nykøbing F. Sygehus og Nakskov sundhedscenter. Vi har dermed både akutte og planlagte patientforløb.

Vi søger endnu en EKKO sygeplejerske til en fast stilling på 32 eller 37 timer som har kompetencer, motivation og lyst til at arbejde med hjertepatienten i centrum. I vores kardiologisk enhed har vi i forvejen 3 EKKO sygeplejersker, som udfører både akutte og ambulante EKKO-undersøgelser.

Afdelingen ligger vægt på fleksibel vagtplanlægning, hvor der tages højde for individuelle behov og ønsker.

Vi passer på vores normering, så fokus kan forblive på kvaliteten af patientplejen og stiller derfor også store krav om ansvarlighed i forhold til, at alle kan bidrage positivt til kerneopgaven. EKKO-funktionen har kæmpe betydning for det positive og konstruktive flow i det kardiologiske patientforløb.

Vi søger en EKKO sygeplejerske pr. 1. oktober 2019 eller snarest mulig derefter i kardiologisk afsnit på Nykøbing F Sygehus, der har lyst til at:

  • Arbejde med at opbygge en enhed af et højtspecialiserede og engageret sygeplejeteam som kan bidrage til at give vores hjertepatienter et effektivt forløb
  • Fokusere på den grundlæggende sygepleje som et væsentligt element i de højt specialiserede behandlingstilbud
  • Finde veje i en kompleks hverdag og unikke løsninger for det enkelte patientforløb
  • Arbejde meget selvstændigt og kunne indgå i den samlede opgaveløsning
  • Indgå i et team, hvor alle har et ansvar, men også mulighed for involvering i og indflydelse på et højt fagligt niveau og den videre udvikling af sygeplejen
  • Tage ansvar for at vi fortsat udvikler sygeplejen ved aktivt at deltage i teammøder, personalemøder, faglige undervisningstilbud i arbejdstiden såvel som uden for arbejdstiden

Vi tilbyder dig

  • Et oplæringsprogram til den kardiologiske enhed
  • Mentorfunktion med EKKO sygeplejerske
  • Introduktionen og oplæringen bliver justeret fortløbende i samarbejde med dig, så det matcher dine kompetencer, dine behov og dine ønsker
  • EKKO uddannelse
  • En stor dedikeret kollegagruppe, som består af sygeplejersker, læger, SOSU-assistenter, sekretærer og frivillige

Vi ønsker, at du har

  • Kardiologisk efteruddannelse og erfaring
  • Erfaringer, faglig viden og ambitioner som du vil anvende i dit daglige arbejde, og at du meget gerne er i besiddelse af kardiologiske kompetencer, som kan anvendes i udviklingen af den kliniske sygepleje
  • Kompetencerne: Team-ånd, høj ansvarlighed, stor empati, omstillingsparathed, åbenhed for at lære nyt, professionalisme med fokus på kerneopgaven

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Region Sjælland.

Interesserede uanset alder, køn, religion eller andet etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgning og CV sendes via nedenstående link senest den 20. september 2019, og vi vil glæde os til at læse din ansøgning.

Vil du besøge afdelingen eller har uddybende spørgsmål, så kontakt Betina Sell på telefon 56 51 65 55 og Heidi Binderup 56 51 52 09

Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Heidi Binderup
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    007116
  • Quick-nr.
    370879
  • Indrykningsdato
    21-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Heidi Binderup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    007116
  • Quick-nr.
    370879
  • Indrykningsdato
    21-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.