Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til Intermediært Afsnit

IMA (Intermediært Afsnit) søger sygeplejersker.

Du kan vælge mellem 32-37 timer pr. uge i skiftende vagter. I forhold til weekendvagter kan der vælges mellem hver anden weekend (8 timers vagter) eller hver tredje weekend (12 timers vagter).

IMA er altid klar til at tage imod de akutte patienter, der kommer til os døgnet rundt. Derfor skal du, hvis du søger en stilling hos, være klar over, at der er et stort antal vagter. Der er mulighed for at lave individuelle aftaler, da dit privatliv og din Work-Life-Balance er vigtig for os. Men husk, at vi altid har åben og vi er stolte af, at have en afdeling hvor vi hjælpes om opgaven… og dækning af vagter.

IMA er et afsnit med 6 sengepladser til semi-intensive patienter, dvs. patienter, der ofte er i ustabil tilstand og har brug for ekstra overvågning, observation, behandling og pleje - men uden respirator eller dialyse. Vi observerer, behandler og plejer patienter med svigtende lunge-, hjerte- og kredsløbsfunktioner samt kirurgiske patienter. IMA modtager patienter fra 8 forskellige specialer. Vi er for tiden Region Sjællands største ITA/IMA med samlet 12 pladser.

Sygeplejen er tilrettelagt som tildelt patientpleje, hvilket giver stor indflydelse og selvstændighed i det daglige arbejde. Den kritisk syge patient kommer fra alle sygehusets specialer eller fra intensiv. På IMA behandles og plejes patienten til stabil tilstand, hvorefter de overflyttes til sengeafsnit. Afsnittet har korte indlæggelser og ikke to dage er ens. IMA er beliggende sammen med Intensiv Afsnit. De to afsnit har fælles ledelse, hvorfor der er et stort samarbejde de to afsnit imellem. Vi søger sygeplejersker, der holder af den patientnære pleje og arbejdet i et lille miljø. Vi ser gerne, at du har erfaring fra f.eks. kirurgi, medicin eller det akutte speciale.

Vi tilbyder dig et struktureret oplæringsprogram med undervisningsdage, hvor dine teoretiske og kliniske kompetencer styrkes og tilpasses afsnittets patientgrupper. Uddannelsessamtaler og arbejde med kompetencekort sikrer, at du får de nødvendige kompetencer. Der vil også være bed-side undervisning af intensiv specialuddannet personale. Det sikrer, at du i introduktionsperioden får det bedst mulige læringsmiljø. Lyder det hele som noget for dig, kan du altid kigge forbi. Vi tilbyder f.eks., at du kan komme en hel dag og deltage i pleje og behandling af vores patienter.

IMA er et spændende sted med stor mulighed for personlig og faglig udvikling i et trygt læringsmiljø. Det er også muligt at bruge IMA som springbræt, hvis du går og drømmer om f.eks. en specialuddannelse i intensiv sygepleje, men ikke helt føler dig klar. Din faglige udvikling er vigtig for os.

På IMA arbejder et team af gode, sjove og engagerede kolleger. IMA er stedet, hvor du kan styrke din profil som sygeplejerske og oparbejde et meget solidt fundament. IMA er en unik indgang til arbejdet i et multidisciplinært sengeafsnit.

Samtaler vil finde sted løbende, eventuel opstart er efter aftale.

Du kan ringe til afdelingssygeplejerske Jesper Skovgaard Gaasedal, tlf. 51 72 97 36, hvis du vil høre mere om stillingerne eller aftale tidspunkt for et evt. besøg.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Jesper Gaasedal
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    03-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007122
  • Quick-nr.
    370902
  • Indrykningsdato
    22-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Jesper Gaasedal
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    03-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007122
  • Quick-nr.
    370902
  • Indrykningsdato
    22-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.