Sygeplejerske
Sygeplejerske 32- 37 timer ugentlig søges til Urologisk Ambulatorium Roskilde med weekend vagt hver 4. weekend.
Har du lyst til at arbejde sammen med engagerede, fagligt dygtige, sjove og søde kollegaer der værner om deres arbejdsmiljø, så er urologisk ambulatorium noget for dig.
Vi skal hjemtage patienter fra privat regi og søger sygeplejerske som har lyst til at blive en del af os.
Vi har en alsidig og spændende hverdag hvor vi sammen med lægerne behandler, passer og plejer patienterne med urologiske sygdomme, og hvor du kan opbygge og udvikle dine sygeplejefaglige færdigheder. Vi har en uformel og tillidsfuld omgangstone med plads til humor. Vi arbejder med faglig udvikling og prioriterer uddannelse af personalet.
Afdelingen varetager den urologiske funktion for hele Region Sjælland. Afdelingen består af et stort ambulatorium med 11 ambulatoriespor dagligt og sengeafsnit i Roskilde samt ambulatorie og dagafsnit i Næstved.
Vi lægger vægt på veltilrettelagte patientforløb, hvor patienterne oplever sig hørt og medinddraget i deres behandling. Vi arbejder med accellerede patientforløb, hvor patienterne bookes og klargøres til operation ved første ambulante besøg, hvis der besluttes operation. Herudover har vi mange patienter i kontrol forløb, og mange patienter går livslangt hos os.
Kommunikation med vejledning, information og undervisning er en væsentlig del af sygeplejen. Desuden er der en del instrumentel sygepleje som at assistere ved cystoskopier og prostata biopsier. Konsultationerne foregår i tæt samarbejde mellem læge og sygeplejerske.
Vi har selvstændigt sygepleje ambulatorium, hvor patienterne blandt andet møder til blæreskylninger, kateterskift, hormon indsprøjtninger og oplæring i selvkaterisation. Nogle af sygeplejerskerne er uddannet til selvstændigt at foretage cystoskopier på patienter i kontrol forløb.
Sygeplejerskerne er inddelt i teams/interesse områder indenfor subspecialerne, men man skal kunne varetage de fleste af sygepleje funktionerne i ambulatoriet.
Stillingen indebærer weekend vagt hver 4. weekend i vores sengeafsnit D11, som har plads til 19 patienter. Det være sig operations, akutte og palliative patienter med åbne indlæggelser.
Weekender omkring helligdage aftales internt med sygeplejerskerne i ambulatoriet.
Stillingen ønskes besat 01.11.2019
Arbejdstiden er i hverdagene kl. 7.30 - 15.30 i weekenden 07.00 – 15.00
Lønnen er efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtale vil finde sted 23.09.2019
Vi søger en kollega:
Som har erfaring indenfor urologi/kirurgi, men ikke et krav
Med en empatisk og imødekommende fremtoning
Har lyst til tværfagligt samarbejde
Lyst til udvikling af sygeplejen
Vi tilbyder:
Fast mentor i introduktionsperioden, der er tilrettelagt og tilpasset den enkeltes kompetencer
Et godt arbejdsmiljø med en stor gruppe engagerede sygeplejersker, som glæder sig til at tage godt imod dig.
Fast rul med weekend vagt hver 4. weekend
Højt effektivitetsniveau med fokus på kvalitet og patient sikkerhed
Hvis du har uddybende spørgsmål eller lyst til at se afdelingen, så er du meget velkommen til at kikke forbi på et uforpligtende besøg.
Kontakt afdelingssygeplejerske Marianne Schou/souschef Birgitte Frøkjær-Jensen 47 32 35 40/ 93 57 58 84
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Marianne Schou - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2019 - Regionens jobnr.
007127 - Quick-nr.
370924 - Indrykningsdato
22-08-2019 -
Ansøgningsfrist
17-09-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Vil du være vores nye vejleder for sygeplejestuderende på Afsnit S3? – Læs med! (FORLÆNGET)
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
13-02-2024Ansøgningsfrist
08-04-2024 -
Sygeplejerske til veletableret og enestående onkologisk afdeling
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024 -
Center for Neurorehabilitering(CfN) - Filadelfia søger Sygeplejerske/SSA dagvagt fra 1. maj 2024 eller snarest
Filadelfia | Kolonivej 25, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
udskrivningskoordinator
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
13-04-2024 -
Sygeplejerske med interesse for karkirurgiske patienter med sår - Karkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital – Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024