Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafdeling, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt

Hjertemedicinsk afdeling, Sygehus Lillebælt - Kolding Sygehus søger kardiologisk sygeplejerske

 

Vi udbyder pr. 1. oktober 2019:

 

1 fast stilling

 

Der arbejdes weekendvagt med 12 timer, skift mellem 7-19 og 19-7 hver 4. weekend. Der er i gennemsnit 6-8 aften- eller nattevagter på en 4 ugers plan.

 

Vi kan tilbyde ønskeplaner, og man har derfor indflydelse på egen arbejdsplan efter endt introduktionsperiode.

 

Afdelingen:

  • Hjertemedicinsk afdeling er en stor dynamisk enhed på Sygehus Lillebælt og er fysisk fordelt på to matrikler, nemlig Vejle og Kolding sygehus. Afdelingsledelsen går på tværs af begge matrikler. På begge sygehuse er der et ambulatorium og en sengeafdeling.
  • Ambulatoriet har flere sygeplejeklinikker herunder rytme, hjertesvigt, rehabilitering og AK m.m.
  • Sengeafsnittet har 23 sengepladser – alle med telemetriovervågning. Vi yder kardiologisk udredning, pleje og behandling indenfor det meste af det kardiologiske speciale.
  • Sengeafsnittet har akutindtag døgnet rundt og modtager patienterne direkte i afsnittet.
  • Afsnittet er bemandet med sygeplejersker, som har en bred erfaring med komplekse forløb.
  • I begge afsnit arbejdes der tæt sammen med lægesekretærer og læger omkring patientforløbene.
  • Begge afsnit har uddannelsessøgende - herunder sygeplejestuderende, SSA elever og redder elever på alle niveauer.
  • Der arbejdes med udviklingen af sygeplejen på flere niveauer, med særligt fokus på den gode modtagelse og udskrivelse, samt kerneydelsen.

Sygeplejerskerne i ambulatoriet og sengeafdelingen arbejder tæt sammen, hvor flere erfarne varetager funktioner på begge afsnit.

 

Hvad vi kan tilbyde:

  • Struktureret introduktion/oplæring i afsnittets specialer med undervisningstilbud fra læger og sygeplejersker.
  • En sygepleje der byder både på akut og kronisk kardiologisk sygepleje. Vi arbejder meget systematisk med patienten først.
  • Vi har et højt patientflow som udfordrer vores kvalitetssikring, samt dine pædagogiske og etiske kompetencer.
  • Målrettet kompetenceudvikling.
  • Vi er en personalegruppe, der vægter dialog og ordentlighed i det vi siger og gør, med respekt for det arbejde hver især udfører og for hinanden.
  • Vi har høj kvalitet, faglig stolthed og føler stort ansvar for at tingene fungerer i tæt tværfagligt samarbejde.
  • En travl, men læringsrig hverdag, hvor ”10 faglige daglige min.” gør en forskel.
  • Godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde i hverdagen gennem dialog, medinddragelse og feedback.
  • Høj patienttilfredshed på LUP og vores ”patient feed-back postkort

Vi søger en sygeplejerske, som:

  • har klinisk erfaring og interesse i at lære, den specielle hjertemedicinske sygepleje og som kan lide at arbejde med både yngre og ældre mennesker.
  • der kan rumme et hurtig patientflow med fokus på patient- og pårørende inddragelse.
  • evner, at skabe overblik og bevare roen i tilspidsede og akutte situationer.
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk, flair for IT og teknik.
  • har pædagogisk interesse, da afsnittet har en del studerende
  • kan udvise gode samarbejdsevner både internt og eksternt
  • er omstillingsparat, positivt indstillet, udviser engagement og et godt humør, så vi kan bevare det gode arbejdsmiljø.

Ring gerne og få yderligere oplysninger ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Lotte Marker Christensen på tlf. 7636 2895 eller til afdelingen tlf.: 7636 2141

 

Løn i henhold til overenskomst.

Sygehuset er røgfrit.

 

Ansøgningsfrist:          17. September 2019

 

Samtaler afvikles:       19. september 2019 – ansøger bedes være opmærksom på denne dato

 

Region Syddanmark bruger e-rekruttering, og vi foretrækker derfor at modtage din ansøgning via linket nederst i annoncen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Christina Rotbøl Husted
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    208419
  • Quick-nr.
    370929
  • Indrykningsdato
    22-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Christina Rotbøl Husted
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    208419
  • Quick-nr.
    370929
  • Indrykningsdato
    22-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.