Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til akut vaskulært afsnit

 

Sygeplejerske til sengeafsnit N80, Sjællands Universitetshospital

”Døren til stuen går op, en båre med en ældre herre bliver kørt ind af portøren. På stuen står en bioanalytiker, en læge og en sygeplejerske klar til øjeblikkeligt at begynde hver deres gøremål, for at patienten om muligt i løbet af ca. 30 minutter kan påbegynde behandling med trombolysemedicin.”

Vi modtager patienter hjemmefra direkte i afdelingen efter opkald fra personalet i ambulancen. Vi arbejder hurtigt, og altid som et team af flere faggrupper, dette for at sikre hurtigst mulig infusionsbehandling af patienten og dermed være med til at mindske antallet af hjerneceller der går til grunde.

Vores patienter ligger her i gennemsnit et døgn, så du bliver rigtig god til at:

  • Tage imod patienter og deres pårørende i den akutte fase

  • Udskrive patienter og informere dem og deres pårørende

  • Blærescanne, SIK (engangskateterisation), måle blodtryk, kolesteroltal, lægge nasal sonde, anlægge venflon

  • Varetage infusionsbehandling

Hvad enten du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske, så vil vi gerne vise dig de forskellige grene af vores spændende speciale i Neurologien.

 

Som sygeplejerske i N80 kommer du til:

At modtage akutte patienter direkte i afdelingen. Patienten kommer med ambulance eller helikopter fra hele Region Sjælland.

At arbejde i vores TIA klinik – klinik for forbigående blodpropper, der også er beliggende i N80. Her kommer patienter med mindre symptomer på en blodprop. Du får en vigtig rolle i koordinering af de forskellige undersøgelser patienten skal igennem, men du har også en samtale med patienten, der tager udgangspunkt i din faglighed og er tryghedsskabende.

At varetage ambulant opfølgning på vore patienter, enten i vores ambulatorium eller ved telefonisk opringning.

Hvad tilbyder vi?

  • Et sengeafsnit som patienter og pårørende roser

  • Individuelt oplæringsprogram inklusiv teoridage

  • Oplæring i den optimale udskrivelse ved udskrivelseskoordinator

  • Tværfaglige konferencer

  • Tværfagligt teamarbejde

  • Supervision ved klinisk udviklingssygeplejerske

  • En ledelse, der er tager del i det daglige arbejde

  • Super gode kolleger i et fantastisk arbejdsmiljø

  • Timeantal efter eget ønske

  • Arbejdsweekend hver 3. weekend og 2 holds skifte

Neurologisk Afdeling består af to sengeafsnit, et ambulatorium et neurofysiologisk center og et regionalt videnscenter for demens. I N80 har vi fokus på apopleksipatienter og i N61 er det patienter med alle andre neurologiske sygdomme.

Er du blevet nysgerrig på at vide mere?

Se vores video: http://regionsjaelland.23video.com/neurorekruttering

Få en rundvisning eller uforpligtigende samtale: Kontakt afdelingssygeplejerske Anne Christensen 47 32 87 29 eller souschef Nikita Nielsen 47 32 87 28

Vi afholder løbende samtaler

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Christensen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007132
  • Quick-nr.
    370934
  • Indrykningsdato
    22-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Christensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007132
  • Quick-nr.
    370934
  • Indrykningsdato
    22-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.