Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Medarbejder til tapning af bloddonorer samt kørsel af mobil tappeenhed

På Sydvestjysk Sygehus, Klinisk Biokemi og Immunologi har vi pr. 1. oktober eller efter aftale, brug for en medarbejder minimum 34 timer/uge til modtagelse og tapning af bloddonorer samt kørsel af mobil tappeenhed, blodbussen.

Jobbeskrivelse:

Klinisk Biokemi og Immunologi (herunder blodbussen) er en del af Klinisk Diagnostisk Afdeling, der rummer alle laboratoriemedicinske specialer med undtagelse af Nuklearmedicin. I afdelingen, der er opdelt i 5 teams, er der ansat ca. 200 medarbejdere og der arbejdes med opgaveløsning på tværs af specialer og faggrupper, hvor det er hensigtsmæssigt. Du kan se mere om afdelingen på http://www.sydvestjysksygehus.dk/wm225383              

Blodbussen er dagligt bemandet med 4 medarbejdere og betjener bloddonorer i henholdsvis Esbjerg, Varde, Ølgod, Ribe, Bramming, Brørup, Vejen, Grindsted og Billund. Der er samarbejde om opgaverne med de øvrige medarbejdere i Klinisk Immunologi, der i alt omfatter 19 medarbejdere fordelt på bioanalytikere, laboranter, sygeplejersker og lægesekretærer. Der er regionalt samarbejde i tappefunktionen med et lægeligt fællesskab med Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH.

Arbejdsområderne er blandt andet:

  • Indkald, modtagelse og tapning af bloddonorer
  • Indrullering af nye bloddonorer
  • Kørsel med blodbussen sammen med de øvrige medarbejdere i tappefunktionen
  • Rigge bussen til/fra på tappestederne
  • Pakning og opfyldning af remedier til tapning, drikkevarer til donorer m.v. i bussen

Den daglige arbejdstid er mellem 8 og 9 timer og ligger fra kl. 11.00 til kl. 20.00 på mandage, 10.30 – 18.30 på tirsdage og fra kl. 7.30 til kl. 16.00 på onsdage og torsdage.

Vi tilbyder:

En arbejdsplads med mange nye udfordringer og med fokus på at yde den bedste kvalitet over for vores patienter og bloddonorer samtidig med at der sikres en effektiv drift. Vi er en arbejdsplads med fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling både fagligt og personligt.Vores afdeling er desuden præget af en høj ansvarsfølelse, respekt, samarbejde og et godt humør.

Vi forventer, at du:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse ex. sygeplejersker eller social- og sundhedsassistent med flere års klinisk erfaring, har erfaring som ambulanceredder (niveau 2) eller er uddannet bioanalytiker med erfaring i bloddonortapning eller blodprøvetagning
  • har kørekort, kategori C eller er villig til at tage det
  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • er serviceminded og god til at drage omsorg
  • fungerer godt i mindre grupper under begrænsede forhold
  • medvirker aktivt til et godt samarbejde i afdelingen
  • er udadvendt med et godt humør
  • er god til at bevare ro og overblik i pressede situationer
  • har flair for IT og teknik   
  • er mødestabil

Ansøgning:

Har du lyst til at arbejde i en velfungerende afdeling med forskellige faggrupper og specialer, så send en ansøgning via nedenstående link.

Øvrige oplysninger:

Oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Bente Hansen tlf. 79 18 24 25.

Ansøgningsfristen er den 15. september 2019

Vi holder samtaler den 25. september.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Bente Hansen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    208437
  • Quick-nr.
    371040
  • Indrykningsdato
    27-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Bente Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    208437
  • Quick-nr.
    371040
  • Indrykningsdato
    27-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.