Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Sygeplejersker til afsnit for præmature/syge nyfødte

Behandling af nyfødte (tidl. Neonatalafdelingen) på Herlev Hospital søger 1 sygeplejerske til fast stilling pr. 1. november 2019. Ansøgere med pædiatrisk erfaring, evt. fra praktik, er ønskeligt, men er ikke et krav.

Stillingen er 32 timer/uge i skiftende vagter. Vagtbyrden er forholdsvis høj – ca. halvdelen af ens arbejdstid er aften/nat/weekend. Vi kan til gengæld tilbyde et spændende speciale og stort fokus på læring og personaletrivsel.

Vi er en afdeling med plads til 20 børn, hvor hvert barn kan have en forælder medindlagt. Omkring halvdelen af vores børn er præmature født fra 28. graviditetsuge og med en fødselsvægt ned til 800 gram. Hovedparten af vores præmature børn er dog født mellem 32.-36. graviditetsuge. Den anden halvdel er børn, som er født til tiden, men som har pådraget sig komplikationer intrauterint eller i forbindelse med fødslen. Sygeplejen til vores indlagte børn er koncentreret omkring følgende tilstande, hvor flere af dem kan være relateret til præmaturitet:

  • Respiratoriske problemstillinger, mange af dem med CPAP behov
  • Infektioner, hvor der er behov for IV-antibiotika behandling
  • Iltmangel
  • Gulsot
  • Lavt blodsukker
  • Vækstproblemer, herunder amning

Den erfarne neonatalsygeplejerske assisterer ofte børnelægen til fødsler og varetager også ambulancetransporter til og fra andre neonatalafdelinger ved behov for overflytning til andet hospital.

For de fleste af vores indlagte familier, er indlæggelsen en svær tid i større eller mindre grad, hvor forældreskabet ofte starter for tidligt og/eller anderledes end forventet. I det akutte forløb har barnet brug for tæt overvågning og fokus er meget på behandling og akut sygepleje. Perioden kan være præget af stor usikkerhed og bekymring hos forældrene. Efterhånden som barnet bliver mere stabilt, oplæres forældrene i at varetage meget af den basale pleje selv, men med supervision af sygeplejersken. Fokus i den stabile fase er oftest trivsel og derfor fylder ernæring og amme vejledning en hel del i vores sygepleje. Vi ønsker at tilbyde alle familier en sygepleje af høj kvalitet og at støtte familien i hele indlæggelsen, så de oplever et godt, trygt og sammenhængende forløb med en høj grad af information og involvering. Derfor har vi bl.a. et tæt samarbejde med vores socialrådgiver og psykolog, 6 IBCL-ammevejledere, 2 kliniske sygeplejespecialister med hver deres ansvarsområde, 2 sygeplejersker, som snart afslutter NIDCAP -observatøruddannelsen samt en klinisk vejleder, som har det overordnede ansvar for vores mange sygepleje – og jordemoderstuderende. Derudover har vi en meget velfungerende THO-ordning som varetages af 4 erfarne neonatalsygeplejersker.

Som sygeplejerske i vores afsnit er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde i en afdeling, hvor den familiecentrerede tilgang er grundlaget for vores sygepleje, samt at du:

  • Har en moden, rolig og tillidsvækkende fremtoning og kan respektere og håndtere de forskelligheder, som hver enkelt familie indeholder.
  • Har gode pædagogiske og kommunikative evner.
  • Er nysgerrig på sygeplejefaget, reflekterende og kritisk og vil tage aktivt del i din oplæring og udvikling.
  • Trives med en meget varierende arbejdsdag med skift i akutte /ikke akutte opgaver.
  • Tager ansvar for at bidrage til det gode arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.

Vi kan tilbyde et spændende speciale med en stor veluddannet og humoristisk personalegruppe, med varierende alder og erfaring. Vi har et rigtig godt samarbejde med vores lægegruppe og vores tværfaglige kolleger i det hele taget. Vi har en meget åben spørgekultur, samt en hel del undervisning og et veltilrettelagt oplærings- og kompetenceudviklingsprogram.

Vi forventer at flytte til nye fysiske rammer i efteråret 2020, når vores nye afdeling står klar.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående profil, så er du velkommen til at sende en ansøgning senest 15.9.2019 kl. 12.

 

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Sussie Andersen på tlf. 3868 9685 eller koordinerende sygeplejerske Lea Brinch Rasmussen på 3868 1331.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale i Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, under Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Sussie Andersen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    219977
  • Quick-nr.
    381191
  • Indrykningsdato
    30-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Sussie Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    219977
  • Quick-nr.
    381191
  • Indrykningsdato
    30-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.