Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Lægesekretær til sengeafsnit SL4, Psykiatrien Vest, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Psykiatrien Vest søger en motiveret, selvstændig og ambitiøs lægesekretær til vores åbne, integrerede sengeafsnit SL4 og sengeambulatorie, med tilhørende ECT-klinik.

Kunne du tænke dig en hverdag med en bred kontaktflade? Er du kvalitetsbevidst og har stor respekt for patientsikkerhed?  Så kan du være den nye kollega vi søger.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • registrering af RKKP
  • registrering af tvang i SEI, herunder håndtering af klagesager
  • koordinering for bookning af ECT-aftaler i samarbejde med klinikken
  • håndtering af statusattester
  • kvalitetssikring af korrekt kodning i Sundhedsplatformen
  • skrivning af lægenotater
  • bestilling af varer i Oracle
  • Epic Monitor (oversigtsskærm)

Om dig
Vi forventer, at du:

  • at du er uddannet lægesekretær
  • er certificeret og kan arbejde selvstændigt i Sundhedsplatformen og er indstillet på, at det er fremtidens værktøj
  • har overblik og kan prioritere, og er fleksibel og ansvarsbevidst
  • er servicemindet, og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • kan lide en travl og afvekslende hverdag, hvor du trives med og motiveres af tværfagligt samarbejde, som bidrager til fælles opgaveløsning
  • vil arbejde aktivt og konstruktivt for at præge og løse de udfordringer, som fremtiden byder os
  • at du aktivt byder ind på forbedringsarbejde

Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til at arbejde på et sengeafsnit, men din faglige og personlige tilgang til arbejdsopgaver og kolleger vægtes højere.

Vi tilbyder
En spændende stilling, hvor du i høj grad kan være med til at præge din arbejdsdag. Du vil skulle samarbejde på tværs af faggrupper og på tværs af sengeafsnittene. Du indgår i en gruppe med yderligere 7 sekretærer, hvoraf 3 sidder i vores akutmodtagelse (PAM), og 1 er koordinerende lægesekretær. Sekretærgruppen har et tæt samarbejde og dækker hinanden ved sygdom og ferie. Vores koordinerende lægesekretær afholder månedlige sekretærmøder, hvor opgaveglidning og opgavefordeling mellem sekretærerne løbende evalueres. Til dagligt vil du have fast plads i dueslaget på SL4 sammen med andre klinikere. ECT-klinikken er åben 3 dage om ugen, og der vil du skulle samarbejde med personalet om koordinering af patienter i Sundhedsplatformen og på tavle i dueslaget.

Om os
Vi er et åbent integreret sengeafsnit med 17 sengepladser, hvoraf 9 af pladserne fortrinsvis er til patienter der får ECT-behandling (elektrochokbehandling). Vi behandler mennesker med psykiatriske sygsomme som skizofreni, affektive og bipolare sindslidelser. Tilknyttet til afsnittet er også en overlæge, socialrådgiver, psykolog, afdelingssygeplejerske, souschef, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker. ECT-klinikken har åbent mandag, onsdag og fredag og ligger på 1. sal i samme hus.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Interesseret!
Lyder dette som noget for dig, hører vi gerne fra dig. Ansøgning skal sendes via linket "Søg jobbet".

Vil du gerne vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Grethe Jensen eller koordinerende lægesekretær Line Møller. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at Psykiatrien i Region Sjælland indhenter udvidet straffeattest (§22) ved alle nyansættelser.

 

 

 

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Grethe Jensen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007214
  • Quick-nr.
    381211
  • Indrykningsdato
    30-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Grethe Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007214
  • Quick-nr.
    381211
  • Indrykningsdato
    30-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.