Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Dygtig og samarbejdsorienteret anæstesiolog

Vi søger en engageret, dygtig og samarbejdsorienteret speciallægekollega pr. 01.11.19 eller efter aftale.

Anæstesiologisk afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse er en afdeling, hvor velorganiserede patientforløb og høj kvalitet i behandlingen prioriteres. Vi vil gerne faglig og personlig udvikling, kvalitet og uddannelse og prioriterer dette højt i en hverdag, som er præget af planlagte indgreb. Afdelingen er en del af Sygehus Lillebælt.

Vi er ca. 17 speciallæger med forskellig alder og faglig kunnen og 9 uddannelsessøgende læger.  Vi vil gerne have en ny speciallægekollega, som bidrager med sine personlige og faglige evner til at skabe et godt lægekollegium. Uddannelse fylder meget i vores hverdag med både introduktionslæger og hoveduddannelseslæger og efteruddannelse af egne speciallæger. Stillingen er primært tilknyttet anæstesiafsnittene.

Som speciallæge i afdelingen varetager du anæstesi til organkirurgi, plastikkirurgi, urinvejskirurgi, ØNH-kirurgi og anæstesi til udredning for diverse kræftpakker. Derudover har vi anæstesi til ortopædisk alloplastikkirurgi og dagkirurgi til skulder- og knækirurgi samt rygkirurgi. Du deltager også i anæstesi til ECT-behandlinger til patienter i Vejle og Middelfart samt DC konverteringer i Vejle. Vi har et selvstændigt opvågnings- og intermediærafsnit samt en intensivafdeling med 7 senge til både kirurgiske og medicinske indlæggelser. I Middelfart har vi desuden et tværfagligt smertecenter.

Vi ønsker at du:

 • Er speciallæge i anæstesiologi med interesse for bredden i specialet, men også gerne vil fordybe dig i et enkelt område

• Kan bidrage med dine kompetencer indenfor både anæstesi og intensiv terapi

• Er ambitiøs og vil bidrage til udviklingen af faget

• Kommer med andre kompetencer end medicinsk ekspert – det kan være indenfor undervisning, forskning, ledelse eller samarbejde

• Kommer med initiativ, inspiration og er en god kollega


Vi ser os selv som en afdeling, der:

 • Efterlever værdigrundlaget for Sygehus Lillebælt i ord og handling overfor vores patienter, deres pårørende og hinanden

• Har opdateret ultralydsudstyr til blokadeanlæggelse, avancerede iv-adgange, gastrisk UL og FATE/FAST

• Giver mulighed for og har forventning om, at du deltager i kvalitetsarbejde, forskning og projekter

• Har excellent tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde

• Har det meste af vores kirurgiske aktivitet i dagtiden med 22 lejer dagligt - akut medicin og intensiv terapi døgnet rundt

• Har et børneanæstesiologisk vagthold til mindre børn

• Giver dig karrieremuligheder tilpasset dine behov. Du vil få mulighed for at indgå i dele af Sygehus Lillebælts lederprogram

• Har et godt arbejdsmiljø, som vi værner om i forhold til omgangstone og kollegialitet

• Har fokus på uddannelsesmiljøet, både for uddannelseslæger og speciallæger

• Har humor og ikke er bange for at bruge den


Vi er respekteret for vores faglighed og patienttilfredshed og varetager ca. 13.000 anæstesier årligt, herunder:

◾ 650 operationer for kolorektal, mamma og nefrologisk cancer som en del af Vejle Sygehus’ specialfunktion på kræftområdet og som Centre of Excellence for tarmkræftkirurgi – også robotassisteret. Vejle er det 3. største jyske center for kolorektalkirurgi. Vi servicerer ligeledes Center for Palliativ Kirurgi.

◾ et stort ortopædkirurgisk område med ca. 1700 alloplastikkirurgiske indgreb årligt samt dagkirurgi (skulder og knæ) med fokus på ultralydsvejledte, regionale anæstesier

◾ ca. 1500 patienter med behov for rygkirurgi i bugleje som en del af det regionale rygcenter– Patienternes Rygsygehus

◾ 2.500 patienter fra øre-, næse- og halsområdet

◾ omkring 400 børn på under 10 år årligt, hvoraf knap 100 er under 3 år


Vagt

Du vil indgå i tilstedeværelsesbagvagt (2-delt) sammen med uddannelsessøgende læge i forvagt, samt i tilkaldevagt fra bolig.


Er du interesseret
Vil du høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Karina Bækby Houborg, tlf.7940 6205 eller 4042 3203,  e-mail: karina.baekby.houborg@rsyd.dk. Her kan du også rekvirere en funktionsbeskrivelse.

Læs mere om Vejle Sygehus og afdelingen her.


Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger/FAS. 


Ansættelse og ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist den 19.09.19, og vi forventer at afholde samtaler 24.09.
Tiltrædelse pr. 1. november 2019 eller efter aftale.

Ansøgningen forventes bygget op omkring de 7 metakompetencer. Ansøgere til stillingen, som opfylder kravet om 5 års anciennitet som afdelingslæge, bedes anvende vedhæftede skema til vurdering af de 7 kompetenceområder.

I din ansøgning bedes du anføre mindst to referencepersoner, som ansættelsesudvalget må kontakte.

Søg venligst via funktionsknappen – vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Karina Bækby Houborg
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    208559
  • Quick-nr.
    381482
  • Indrykningsdato
    05-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Karina Bækby Houborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    208559
  • Quick-nr.
    381482
  • Indrykningsdato
    05-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.