Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Administrativ medarbejder søges til Enhed for Genomisk Medicin, Rigshospitalet

Enhed for Genomisk Medicin søger en administrativ medarbejder til fast stilling (37 timer pr. uge) pr. 1. oktober 2019 eller snarest derefter.

Hvis du er lægesekretær, sekretær eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse med flair for administration, er det dig vi søger.

Baggrund om Genomisk Medicin

Genomisk Medicin er en del af Diagnostisk Center Rigshospitalet. Vi udfører diagnostiske analyser samt genomisk forskning i klinisk sammenhæng. Analyserne udføres med de nyeste teknologier primært indenfor Next Generation Sekventering (NGS) og microarray. Afdelingen er opdelt på to matrikler, hvor laboratorierne er placeret i nye lokaler ved Kennedy Centret, Glostrup og stamafdelingen er placeret på Rigshospitalet Blegdamsvej.

Afdelingen består af ca. 60 personer fordelt på flere faggrupper: Læger, akademikere, bioanalytikere, laboranter og administrativt personale.

Afdelingen er akkrediteret efter ISO15189 standarden og underlagt standardens retningslinjer

Om stillingen

Stillingen vedrører prøveregistrering, svarafgivelse, indtastning i databaser og arkivering, telefonpasning, mailkorrespondance med rekvirenter og samarbejdspartnere og skrivning af referater. Desuden vil der forekomme diverse andre administrative ad hoc-opgaver.

Vi søger en sekretær

  • som er uddannet lægesekretær/assistent, kontoruddannet tilsvarende eller har en anden sundhedsfaglig baggrund med flair for administration
  • som er rutineret bruger af Microsoft Office pakken og Outlook, samt evt. kendskab til LABKA og SP
  • som har erfaring med et eller flere af ovennævnte systemer, eller være villig til at lære dem
  • som kan arbejde selvstændigt og i team
  • som er omstillingsparat, serviceminded og imødekommende, har gode kommunikationsevner og kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og til dels på engelsk

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling som er vagtfri og med fleksible arbejdstider
  • Personlig frihed og selvstændighed i arbejdet
  • Et spændende og kreativt miljø med tværfagligt arbejde
  • En fleksibel arbejdsplads med plads til humor og kollegial atmosfære

Afhængig af ansøgers behov og kompetencer vil vi til samtalen drøfte muligheden for at arbejde enten på Rigshospitalet Blegdamsvej eller Rigshospitalet, Kennedy Centret

For mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Martin Skygge på telefon 21138393.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant overenskomst med Danske Regioner.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er søndag den 22. september 2019. Samtaler vil foregå den 24. og 25. september.

Ansøgning incl. CV samt relevante oplysninger sendes online via linket i opslaget.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Martin Skygge
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    220130
  • Quick-nr.
    381509
  • Indrykningsdato
    06-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Martin Skygge
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    220130
  • Quick-nr.
    381509
  • Indrykningsdato
    06-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.