Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Rundt om psykiatrien”; Unik mulighed for sygeplejersker, der er nysgerrige på det psykiatriske speciale

Måske er du nyuddannet sygeplejerske, eller måske fungerer du på nuværende tidspunkt som sygeplejerske i et andet speciale, men synes, at psykiatrien kunne være spændende - uanset hvilken af grupperne du tilhører, så har vi et tilbud, som giver dig mulighed for, at komme godt rundt om det psykiatriske speciale. 
 
På Psykiatrisk Center Ballerup har vi oprettet en uddannelsesstilling, som er et struktureret kompetenceudviklingsforløb på tværs af vores akutmodtagelse, åbent- og intensivt afsnit samt strukturerede besøg i et ambulatorie.  Uddannelsesstillingen forløber over 20 måneder, og via rotationen på centret kommer du til at arbejde med den psykiatriske sygepleje og opleve forskellene i den, alt efter hvor patienten befinder sig i sin helbredstilstand.  
Udover at få et bredt kendskab til sygeplejen, vil du også bedre kunne pege dig ind på, hvor netop du synes, sygeplejen er mest spændende, og dermed hvor du gerne vil have en fast stilling, når de 20 måneder er gået. 
 
Du har mulighed for selv at forme dit forløb, alt efter hvilket afsnit du ønsker at starte på. 
 
Én mulighed kunne være: 
 
Akuthuset  à Åbent afsnit à Intensivt afsnit 
(7. mdr. + besøg i akutteam)  (6 mdr. + besøg i F-ACT)  (6. mdr. + besøg i F-ACT) 
 
Du vil få en mentor, som følger dig i hele forløbet og afholder mentorsamtaler med dig en gang om måneden. Der er formuleret læringsmål for de enkelte enheder for at sikre et optimalt udbytte. 
Du vil, ligesom centrets andre ansatte, modtage supervision, psykofysisk træning, sygeplejefaglig vejledning, konflikthåndtering og deltage i de tværgående undervisningssessioner samt personalemøder. Du får også rig mulighed for at have indflydelse på forbedringer og arbejdsgange via de ugentlige tavlemøder. 
 
Hvis netop denne type stilling er noget for dig, kan du læse mere på: https://www.psykiatri-regionh.dk/rotation, og du er ligeledes velkommen til at rette henvendelse til udviklingschef Louise Bangsgaard (3864 6152) eller afdelingssygeplejerske Mette Hansen (5142 3868), hvis du har spørgsmål til stillingen. 
 
Ansættelsesvilkår: 
Opstart snarest muligt. 
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 
Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om toreferencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. 
I uddannelsesstillingen arbejder man i blandende vagter og med weekendvagter efter aftale med det enkelte afsnit. Der er variation i, hvordan der arbejdes i weekenden, nogle arbejder hver 2. weekend i 8 timers vagter, andre hver 3. weekend i 8 eller 12 timers vagter. Man kan ikke være sikker på at bevare samme weekendrul, når der skiftes afsnit. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Louise Bangsgaard
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220150
  • Quick-nr.
    381575
  • Indrykningsdato
    10-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Louise Bangsgaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220150
  • Quick-nr.
    381575
  • Indrykningsdato
    10-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.