REGIONSPSYKIATRIEN MIDT (Silkeborg) søger to sygeplejersker
EN FAST STILLING OG ET VIKARIAT AF ET ÅRS VARIGHED VED DET DØGNDÆKKENDE HJEMMEBEHANDLINGSTEAM I SILKEBORGDer bliver en ledig stilling i hjemmebehandlingsteamet 1. november 2019 og et vikariat i perioden 1. februar 2020 – udgangen af januar 2021, derfor søger vi to gæve sygeplejersker på fuld tid til det døgndækkende hjemmebehandlingsteam, Regionspsykiatrien Midt, Psykiatriens Hus, Silkeborg.
Den faste stilling er med start 1. november 2019 eller snarest derefter og vikariatet er i perioden 1. februar 2020 til 31. januar 2021.
Hjemmebehandling er afgrænset, akut og intensiv psykiatrisk behandling i eget hjem og bl.a. et alternativ til indlæggelse og kerneopgaverne beskriver vi sådan:
- Suicidalrisikovurdering
- Vurdering af behandlingseffekt, herunder observation af medicinsk behandling, virkning og bivirkning
- Opmærksomhed på tilbagefaldsforebyggelse
- Støtte og vejledning til pårørende og samarbejdspartnere
- Psykoedukation
- Støttende samtaler
- Vurdering og vejledning ift. patientens samlede tilstand
- Planlægning af struktur i patientens hverdag
Behandling i eget hjem kan midlertidigt suppleres med et kortvarigt ophold i Akut døgntilbud m.h.p. at støtte patient og pårørende intensivt i særligt vanskelige perioder, observere symptomer og yde medicinsk og støttende behandling.
Filosofien bag hjemmebehandling er, at for et hvert menneske er dagligdagsfunktioner og relationer med til at opretholde den personlige identitet.
Ved behandling i eget hjem bevarer patienten i højere grad magten over eget liv, da dagligdagsfunktioner og relationer kan bibeholdes og inddrages i behandlingen. Ved at patienten bruger egne erfaringer sammen med behandlernes faglige viden, styrkes den enkeltes ressourcer til at leve med sygdommens konsekvenser.
Man arbejder hver 3. weekend og har ca. to rådighedsvagter pr. måned (16-08) og to 14 – 22–vagter. Der kan være flere, da man skal hjælpe med at dække vagter ved ferie og sygdom.
Hjemmebehandlingsteamet har til huse i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Herfra varetages ambulante, psykiatriske behandlingstilbud, der er organiseret i specialiserede teams: team for depression og mani, Hjemmebehandlingsteamet, Psykoseteam, team for personlighedsforstyrrelser, team for ADHD og rusmiddelpsykiatri, team for OCD og angstlidelser samt et sekretærteam.
Alle teams er ledet af et ledelsesteam bestående af en overlæge og en ledende sygeplejerske. Fysisk er Psykiatriens Hus beliggende på Falkevej 5, Silkeborg, hvor også Socialpsykiatrisk Center i Silkeborg Kommune holder til. Når man har rådighedsvagt i akut døgn samarbejder man med kommunale kollegaer, der er ansat i socialpsykiatrien.
Hjemmebehandlingsteamet består hovedsageligt af sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent, en sekretær, en overlæge og en yngre læge.
Sygeplejerskens arbejde består i primært at varetage den direkte patientkontakt i patientens eget hjem eller i Akut døgn, herunder:
- Akut vurdering af nyhenviste patienter
- Varetage afklarende samtaler i forhold til udredning
- Planlægning og gennemførelse af individuelle behandlingsforløb
- Koordinering af indsatsen i.f.t. øvrige teams, bostøtte, hjemmepleje, evt. sengeafsnit i Viborg m.fl.
Vi søger en sygeplejerske, der:
- Har mod på at arbejde og lyst til at bidrage i udviklingen af den ambulante behandlingspsykiatri
- Har klinisk psykiatrisk erfaring
- Evner at se sammenhænge, tænke kreativt og se muligheder
- Kan arbejde selvstændigt og løbende og fleksibelt prioritere arbejdsopgaverne
- Vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde højt
- Er fleksibel, bidrager positivt ind og ud af teamet og har et godt humør
- Har kørekort til bil
- Er villig og indstillet på godt samarbejde i teamet og med de øvrige teams
Vi kan tilbyde:
- Afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver
- Medbestemmelse og fleksibilitet
- Positive, erfarne og engagerede kolleger med godt humør
- Individuel introduktion og oplæring samt mentorordning
- Fast sygeplejefaglig vejledning og supervision
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
For yderligere oplysninger kan ledende sygeplejerske Bodil Holm kontaktes på tlf.: 29 40 36 84 eller på mail: bodil.holm@ps.rm.dk og overlæge Preben Friis kan kontaktes på tlf.: 21 36 56 44, mail: prebfrii@rm.dk eller du kan se mere på: www.psykiatrienshus.dk
Ansøgningsfrist: Søndag den 29. september 2019.
Du sender din ansøgning elektronisk via stillingsopslaget vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 2. oktober 2019 mellem kl. 13.00 og 16.00.
Om Regionspsykiatrien Midt
Regionspsykiatrien Midt har ansvaret for både den stationære og ambulante psykiatriske behandling af voksne (18+) patienter i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner.
Afdelingen har et samlet budget på ca. 290 mio. kr. og ca. 550 ansatte.
Pr. 1. maj 2018 er afdelingen normeret til 115 sengepladser fordelt på:
Sengeafsnit for affektive lidelser A1 (12 pladser), inkl. et Team for ECT
Sengeafsnit for affektive lidelser A2 (11 pladser)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P0 (14 pladser+ 4 lavintensive senge)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P2 (14 pladser)
Sengeafsnit for intensiv behandling og observation M1 (14 pladser)
Sengeafsnit for særlige pladser S1 (14 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R2 (12 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R1 (20 pladser fordelt på 2 etager, heraf én etage med rehab-pt).
Desuden har afdelingen en række ambulante klinikfunktioner fordelt i både Viborg, Silkeborg og Skive.
- Klinik for intensiv ambulant behandling
Team for OCD og angstlidelser
- Klinik for affektive lidelser:
Team For affektive lidelser
Team for ældrepsykiatri
- Klinik for psykotiske lidelser:
Team for vurdering og udredning
Team for psykotiske lidelser
Team for ADHD
Team for nyopdaget skizofreni
Team for patienter med misbrug og patienter med dom
- Klinik for retspsykiatri
De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter: Psykoseteam, affektivt team, døgndækkende hjemmebehandlerteam, akutte døgnpladser, ADHD- og rusmiddelteam, team for personlighedsforstyrrelser, OCD og angstteam og udredningsteam.
Endelig er PCV (Psykiatrien Centrale Visitation) i Silkeborg ledelsesmæssigt en del af Regionspsykiatrien Midt.
Afdelingen har klassificerede U-stillinger, som I-stillinger og H-stillinger i speciallægeuddannelsen. Endvidere som AP-læger, basislæger, neurologer, akutlæger og medicinstuderende. Desuden varetages undervisning af specialpsykologer.
Afdelingen har elektronisk patientjournal med både journal- og medicinmodul. Kliniske instrukser, retningslinjer og vejledninger er tilgængelige i en internet-baseret dokumentsamling (e-Dok).
Få et indtryk af afdelingens Viborg-del gennem 10 små reportager i TV-MIDTVESTs udsendelsesrække Søndersøparken 1, sendt i efteråret 2014: http://www.tvmidtvest.dk/ (indtast i søgefeltet på denne side Søndersøparken 1)
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Midt - Adresse
Søndersøparken 1, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Bodil Holm - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2019 - Regionens jobnr.
18670 - Quick-nr.
381772 - Indrykningsdato
12-09-2019 -
Ansøgningsfrist
29-09-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til ambulant afsnit, Team 2 for Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Viborg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center | Søndersøparken, 15, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
08-04-2024 -
Sygeplejersker med minimum 2 års erfaring søges til Akutmodtagelsen ved Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
31-12-2024 -
Sygeplejersker søges til sengeafdelingen for psykotiske lidelser - Sengeafsnit 2 - Regionpsykiatrien Gødstrup – mulighed for introstilling
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024 -
Operationssygeplejerske til Dagkirurgien, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024 -
Vi søger en sygeplejerske til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1- Viborg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Region Midt
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center | Søndersøparken 15, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
17-04-2024