Region Sjælland

Region Sjælland

Gl. Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk

Ledende lægesekretær til Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

 

Vi søger en erfaren og dygtig lægesekretær, der vil lede vores selvstændige sekretariater samt indgå i lægesekretærarbejdet i afdelingen. Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2019 eller efter aftale.

Som ledende lægesekretær kommer du til at have personaleansvaret for vores 11 engagerede lægesekretærer samt have ansvar for aktivitet, kvalitet og udvikling i lægesekretærgruppen. Den ledende lægesekretær er bindeled mellem sekretærgruppen, afdelingsledelsen og øvrige samarbejdspartnere. Du vil desuden indgå i afdelingens sekretærstab og dermed bidrage til afdelingens produktion.

 

Hvem er vi?
Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling er en velfungerende afdeling på Holbæk Sygehus. Afdelingen består af en arbejdsmedicinsk og en socialmedicinsk enhed i samme hus og har en tværfaglig stab på knap 50 personer. Afdelingen er beliggende på Holbæk Sygehus og har fremskudte ambulatorier i Køge og Nykøbing Falster.

Specialerne har dagligt tæt samarbejde med fælles lokaler, møder, konferencer og udviklingstiltag. Socialmedicinsk Enhed yder sundhedsfaglig rådgivning (sundhedskoordinatorfunktion) i de kommunale rehabiliteringsteam. I ambulatoriet ses borgere med komplekse problemstillinger til socialmedicinske helbredsvurderinger efter henvisning fra kommunerne. Arbejdsmedicinsk Enhed varetager ambulant klinisk patientudredning og rådgivning af sammenhæng mellem helbred og arbejds- eller miljømæssige eksponeringer, dvs. eksponerings- og årsagsvurdering. I afdelingen er der tilknyttet et professorat i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering.

 

Sekretærstaben

Afdelingens sekretærstab består 11 dygtige lægesekretærer fordelt således:

  • Et socialmedicinsk sekretariat med 3 lægesekretærer.

  • Et arbejdsmedicinsk sekretariat med 4 lægesekretærer i Holbæk og 2 lægesekretærer i Nykøbing Falster.

  • Professorsekretær, afdelingsledelsessekretær og til tider lægesekretærelever.

Sekretærerne er centrale for afdelingens arbejde, idet lægesekretærerne varetager de administrative, registreringsmæssige og koordineringsmæssige opgaver, der understøtter det kliniske arbejde. Sekretariaterne håndterer således henvisninger, bookinger, indkaldelser og andre patientadministrative opgaver i Sundhedsplatformen, Mediconnect og Outlook, inkl. indhente og afsende epikriser, ringe til patienter før aftale, skrivning af dikterede journaler, DAGS-kodning mv.

 

Hvem er du?
Du er en dygtig og erfaren lægesekretær med erfaring indenfor ledelse og gerne med relevant uddannelse samt en vis administrativ erfaring. Vi søger en person, som kan sætte den faglige retning og understøtte uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling samt bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor der gives faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Du skal samtidigt have bred erfaring og høj faglighed i det lægesekretærfaglige arbejde, herunder gode evner i anvendelse af Sundhedsplatformen samt ikke være bange for at tage fra og indgå i opgaveløsningen, da den ledende lægesekretær kan forventes at indgå op til halvdelen af tiden i afdelingens sekretæropgaver.

Vi ønsker derudover, at du som leder:            

  • Er tydelig og vil udøve en synlig ledelse og personaleledelse.

  • Er positiv, anerkendende, lyttende og tillidsskabende.

  • Er fleksibel i opgaveløsning og samarbejde og behersker konstruktiv konfliktløsning.

  • Har gode organisatoriske og planlægningsmæssige kompetencer.

  • Er udviklingsorienteret og kan indgå i afdelingens kvalitetsarbejde.

  • Har evner og lyst til samarbejde og formidling, ikke mindst tværfagligt og tværsektorielt.

  • Har gode kommunikationsevner, mundtligt som skriftligt.

  • Har evne til at motivere, engagere og inddrage medarbejderne samt sikre ejerskab.

  • Kan understøtte et engagerende og motiverende arbejdsmiljø.

  • Kan medvirke til at fastholde og rekruttere lægesekretærer.

 

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde en kompetent og selvstændig sekretærgruppe med alsidige opgaver, samt en spændende stilling med mulighed for personlig og ledelsesmæssig udvikling i tæt samarbejde med afdelingsledelsen og med sparring med sygehusets øvrige ledende lægesekretærer.

Vi kan derudover tilbyde en dejlig arbejdsplads beliggende selvstændigt på Holbæk Sygehus tæt på Holbæk Station. Vi har et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver. Vi har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om, hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt. Der er endvidere mulighed for karriereudvikling.

Vi har en flot selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din eget kontor. Vi har flekstid, så det vil være muligt at tilrettelægge arbejdstider og -opgaver fleksibelt. Vi prioriterer, at arbejdet hænger bedst muligt sammen med familie- og fritidsliv.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en vagtfri stilling. Der er mulighed for ansættelse i fuldtids- eller deltidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen indebærer ledelsesfunktion for lægesekretærerne i afdelingens fremskudte ambulatorie i Nykøbing Falster og dermed også fremmøde der.

 

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte:

  • Ledende overlæge Ann Lyngberg

  • Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos afdelingsledelsessekretær Ulla Forslund Eriksen , tlf.nr.: 5948 9862.

 

Ansøgningen

Ansøgning indsendes via linket på Region Sjælland.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist d. 02.10.19

Ansættelsessamtaler d. 10.10.19

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er et ambitiøst akutsygehus, og varetager denne funktion for ca. 200.000 ud af regionens ca. 820.000 borgere.

Sygehuset omfatter følgende specialer: arbejdsmedicin, samfundsmedicin, gynækologi/obstetrik, pædiatri, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin der inkluderer lungemedicin, kardiologi, gastroenterologi, endokrinologi, nefrologi, geriatri, neurologi/apoplektologi og reumatologi, samt fysio-/ergoterapi. Herudover findes en anæstesiologisk afdeling med intensiv terapiafsnit og smerteklinik, en radiologisk afdeling inkl. CT- og MR-scanning samt ultralydsdiagnostik, herforuden tværfaglige specialer som klinisk biokemi og klinisk fysiologi.

Langt de fleste akutte patienter får deres indledende udredning og behandling i sygehusets Akutafdeling, der har selvstændig lægestab.

 

Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på: www.regionsjaelland.dk

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Ann Lyngberg
  • Adresse
    Gl. Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007350
  • Quick-nr.
    381811
  • Indrykningsdato
    12-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Gl. Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Ann Lyngberg
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007350
  • Quick-nr.
    381811
  • Indrykningsdato
    12-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.