Region Midtjylland

Hjertesygdomme, Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Sygeplejersker søges til Hjertesengeafsnittet, Regionshospitalet Herning

Vi søger sygeplejersker til både sengeafsnittet og med funktion i hjertelaboratoriet.
Fra 1. november 2019 eller snarest derefter i længerevarende vikariater.
Funktionen i hjertelaboratoriet vil være en kombination af vagter i primært sengeafsnittet samt i en mindre del i hjertelaboratoriet.




Hjertelaboratoriet er i dag en del af Hjerte Sengeafsnit (HJSA), som i Gødstrup skal sammenlægges med Hjerteklinikken. Personalegruppen består af en flok dedikerede medarbejdere der brænder for det kardiologiske speciale, der sætter en stor ære i at have fokus på kerneopgaven, det gode patientforløb, og som værner om det gode arbejdsmiljø.

I HJSA er der ansat 70 sygeplejersker, hvoraf en mindre del har funktion i hjertelaboratoriet.
Det at der er samarbejde på tværs giver en god dynamik, et bredt erfaringsgrundlag som er med til at højne kvaliteten og skabe gennemsigtighed for patientforløbene.

I hjertelaboratoriet udføres implantation af pacemakere, hjerte-CT, DC-konvertering og anlæggelse af loop-recorder.
HJSA er normeret til 36 patienter, hvoraf en større del modtages direkte i afsnittet. Patienterne har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 3 døgn – som strækker sig fra en indlæggelse på få timer til flere uger.

I efteråret 2020 skal vi flytte til det nye Hospital i Gødstrup, hvor patienterne bl.a. får enestuer med eget bad/toilet, mulighed for overnattende pårørende og mad efter nye principper – et spændende opgør med nuværende praksis. Flytningen til Gødstrup begynder at præge den måde vi tænker sygeplejen på… en spændende proces der kræver nytænkning, omstillingsparathed og at vi samarbejder for at give patienterne de allerbedste forløb.

Vi arbejder med patientnær og tidstro dokumentation med fokus på pejlemærkerne omkring patient- og pårørende_inddragelse;
  • Altid med mig, altid for mig.
  • Ingenting om mig, uden mig.
  • Hvad er vigtigt for mig.
     
  • Jeg vil gerne inddrages – spørg mig hvordan. Hjælp mig med opmærksomhed på rettigheder.
  • Fortæl løbende hvad der sker – og hvem jeg ellers kan kontakte, hvordan og hvornår.

Vi arbejder på optimering af sammenhængende patientforløb gennem patientforløbsbeskrivelser, og er godt i gang med bl.a. implementeringen af MinMedicinMed(MMM), ProblemOrienteretPlejeplaner(POP) og Kom Godt Hjem.

Samtidigt arbejder vi systematisk med kompetenceudvikling på alle kompetenceniveauer, og har som noget nyt indført et omfattende simulationstræningsprogram for at sikre sygeplejefaglig kvalificering af individuelle kompetencer(SKIK).

Vi søger sygeplejersker, som:
  • Er ansvarsbevidst og handlekraftig i forhold til egen og afsnittets opgavevaretagelse
  • Udviser gode samarbejdsevner ved at være imødekommende, hjælpsom og samarbejdsorienteret
  • Er bevidst om at et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar
  • Engagerer og fordyber sig i sit arbejde
  • Sætter en ære i at inddrage patienterne i deres eget forløb, så de bedst mulige patientforløb altid opnås
  • Har klinisk praktisk erfaring indenfor det kardiologiske speciale, eller et ønske om at få det
  • Har pædagogiske og kommunikative evner til at veksle mellem korttidskontakt og længerevarende patientrelationer
  • Har gode tekniske, instrumentelle og IT-egenskaber

Vi kan tilbyde dig:
  • En sund arbejdsplads, hvor der konstant er fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Sygeplejersker i alle aldre at sparre med
  • Tjenestetidsplanlægning med fokus på rimelighed og retfærdighed
  • Konstant fokus på at styre belægningsprocenten, og at matche opgaver og ressourcer
  • Struktureret kompetenceudviklingsprogram inden for det kardiologiske speciale, der giver plads til individuelle forskelle
  • Kompetenceudvikling gennem simulationstræning for at sikre den sygeplejefaglig kvalificering af individuelle kompetencer
  • Undervisning, interne kurser, hjælp til dannelse af læsegrupper, og få en "buddy"
  • Fantastiske kollegaer, med en god portion humor
  • En kultur som er præget af ordentlighed, tillid og omsorg
     
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.

 
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte
afdelingssygeplejerske Lone Øgendahl Munkholm 51252306/78436105 eller mail lomunk@rm.dk

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Søg job”. Vedhæft din ansøgning, gerne et billede af dig, dit CV, samt andre relevante bilag.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 23.september 2019.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39.


Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Lone Øgendahl Munkholm
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    18688
  • Quick-nr.
    381830
  • Indrykningsdato
    13-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Lone Øgendahl Munkholm
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    18688
  • Quick-nr.
    381830
  • Indrykningsdato
    13-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.