Region Midtjylland

Afdeling for Psykoser

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge til Psykiatrisk Klinik 2, AUH Psykiatrien

En stilling som afdelingslæge ved Psykiatrisk Klinik 2, Afdeling for Psykoser ønskes besat 01.12.2019 eller efter aftale.

Om Afdeling for Psykoser
Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10
spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske
område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og
misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.

Afdelingen er placeret på AUH Psykiatrien i Skejby og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Afdelingen omfatter fire sengeafsnit med i alt 88 sengepladser, hvoraf tre sengepladser anvendes til patientstyrede indlæggelser. Sengeafsnit 7, 8 og 10 har hver 24 senge. Sengeafsnit 6 har 16 særlige pladser til patienter, som kan profitere af et rehabiliteringsforløb.

Afdelingen har to ambulante enheder: Klinik 1 med Team for Psykoser og Team for Organiske Psykiske Lidelser og Klinik 2 med Team for Skizofreni - OPUS, Team for Dobbeltdiagnoser og Team for ADHD. Desuden rummer afdelingen en forskningsenhed.

Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.

Om Psykiatrisk Klinik 2
OPUS – Klinik for Skizofreni tilbyder pakkeforløb for incident skizofreni. Team for
Dobbeltdiagnoser udreder patienter med svært misbrug og alvorligt psykopatologi.
ADHD teamet varetager behandlingen af ADHD i pakkeforløb for de patienter, som
opfylder kriterierne for henvisning til behandling i regionspsykiatrien. Klinik 2 varetager endvidere opgaven vedr. organisering og varetagelse af de elektive psykiatriske tilsyn på AUH.

Afdelingslægen vil primært være i de 3 teams i Klinik 2 og deltage i tilsynsopgaven. Desuden vil afdelingslægen være en dag om ugen i Klinik 1 mhp at varetage udredningsopgaver.

Vi kan tilbyde
Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, muligheder for tværfaglig
sparring og mulighed for indflydelse på udviklingen i afdelingen.

Afdelingslægen vil bl.a.:
●    deltage i udredningsopgaver og forestå, koordinere og deltage i behandlingsarbejdet.
●    samarbejde med funktionsledelsen om den faglige udvikling i enheden.
●    varetage undervisnings- og supervisionsopgaver samt opgaver indenfor kvalitetssikring, udvikling og forskning.
●    indgå i et tværfagligt samarbejde med de øvrige medarbejdere i enheden samt i
Afdeling for Psykoser i øvrigt.

 
Afdelingslægen refererer til funktionsledelsen i Psykiatrisk Klinik 2 og i lægefaglige spørgsmål til overlægen i funktionsledelsen.

Afdelingslægen vil indgå i hospitalets bagvagtslag med 9 vagter på 18 uger.

Afdelingslægen skal være speciallæge i voksenpsykiatri og:
●    have en bred almenpsykiatrisk erfaring
●    have erfaring med og evner for faglig ledelse
●    have erfaring med at arbejde evidensbaseret samt erfaring med eller interesse for undervisning, kvalitetssikring og forskning
●    have gode evner for at kommunikere med såvel patienter og pårørende som med samarbejdspartnere
●    have erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
●    have interesse for eller erfaring med psykoedukative forløb
●    have personlig integritet og evne til empati og refleksion
●    have evne og vilje til at samarbejde, være udviklingsorienteret og målrettet og se muligheder frem for begrænsninger

Vi vægter psykoterapeutisk interesse eller uddannelse.

Lægefaglig bedømmelse
Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne
kompetencer inden for de syv kompetenceområder.

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan ses via nedenstående link. Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren, når stillingen søges elektronisk. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/rekruttering- og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/

Se stillings- og funktionsbeskrivelse for afdelingslæge i Psykiatrisk Klinik 2

Ansættelse
Ansættelse sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området
mellem Danske Regioner og YL.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Charlotte Emborg, tlf.
21128253 eller ledende overlæge Merete Bysted, tlf. 7847 1610.

Sidste frist for ansøgning er den 24.10.2019 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19.11.2019.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Merete Bysted
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-12-2019
  • Regionens jobnr.
    18689
  • Quick-nr.
    381833
  • Indrykningsdato
    13-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Merete Bysted
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-12-2019
  • Regionens jobnr.
    18689
  • Quick-nr.
    381833
  • Indrykningsdato
    13-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.