Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Social- og sundhedsassistent til Neurokirurgisk Sengeafsnit, Rigshospitalet

Vi søger social- og sundhedsassistent i barselsvikariat pr. 1. november 2019 eller efter aftale.

Er du en social- og sundhedsassistent, der er faglig stærk inden for den grundlæggende sygepleje og brænder for at yde stor kvalitet i patientplejen. God til at observere, vurdere og lyst til at medvirke til at iværksætte den rette sygepleje. Har du lyst til at udfordre dine kompetencer indenfor Neurokirurgien, så har du muligheden nu. Det er vigtigt at du er bevidst om eget kompetenceområde og kan indgå i tæt samarbejde med afsnittets sygeplejersker.

Lidt om Neurokirurgisk Klinik

Vi er ansvarlig for Neurokirurgien i øst Danmark og specialiserer os indenfor en bred vifte af sygdomme i hjerne og nerver, der behandles kirurgisk og endovaskulært. Specialet spænder fra de store blødninger og kræft i hjernen, til patienter med vand i hovedet og nerveproblemer i de mindre perifere nerver. Udover vores afsnit består klinikken af et semiintensivt afsnit og et ambulatorium.

Lidt om 3094

3094 er et sengeafsnit med plads til 32 patienter. Vi har både elektiv og akut modtagefunktion og varetager derfor plejen til både den akutte, den elektive, den kroniske og den døende patient. Kendetegnende for afdelingen er, at vi har korte indlæggelsesforløb og et højt patientflow.

Til daglig arbejder vi i makkerpar, hvor den faglige og kollegiale sparring er en vigtig del af arbejdsdagen. Som social- og sundhedsassistent vil du arbejde tæt sammen med sygeplejerskerne i makkerpar omkring sygeplejen til patienter og pårørende.

Vi arbejder meget med fokus på den kirurgisk sygepleje til neuropatienten, den tidlige postoperative rehabilitering og den instrumentelle sygepleje, med en solid base i den grundlæggende sygepleje. Der vil være rig mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Afsnittet har uddannelsesforpligtigelse for både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever og der vil være stor mulighed for at vejlede og være rollemodel.

Lidt om OS i 3094

Dine nye kolleger vil overvejende være sygeplejersker med højt engagement og stor faglighed. Derudover består personalegruppen også af en enkelt dygtig sygehjælper, en vigtig sekretær og en uundværlig hospitalsmedhjælp. Afdelingens personalesammensætning spænder fra novice til ekspert, og muligheden for faglig sparring og refleksion i den daglige pleje er en stor prioritet. Desuden har vi et tæt tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og portører. Vi kan tilbyde dig en lang oplæring på 7 uger, hvor du følger din mentor, der undervejs vil sørge for refleksion og opfølgende samtaler. Vi har i afdelingen en kultur for ugentlig undervisning og fagligt fokus.

Vi benytter MIN TID til vagtplanlægning, hvorfor du har stor indflydelse på din egen arbejdsplan med hensyn til fordelingen af dine vagter. Dette er væsentligt for at kunne kombinere privatliv og arbejdsliv på den bedst mulige måde. Vi arbejder i blandede vagter af 8 timers varighed med 3 weekender på 8 uger. Der vil være ca. 10 aften-/natte vagter på en måned.

Jeg håber at ovenstående har vakt din interesse og du har lyst til at være en del af et meget spændende speciale og en personalegruppe med et godt sammenhold. Når patienterne giver udtryk for at ”det må være et dejligt sted at arbejde”, så er det fordi, vi kan noget helt særligt.

Ugentligt timeantal

32 - 37 timer ugentligt eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst

Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattest

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorte Aldershvile på telefon 3545 8864.

Ansøgningen bedes sendt elektronisk via linket.

Ansøgningsfrist: 3. oktober 2019 kl. 12:00.

Der afholdes løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede nu.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Dorte Aldershvile
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    220263
  • Quick-nr.
    381835
  • Indrykningsdato
    13-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Dorte Aldershvile
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    220263
  • Quick-nr.
    381835
  • Indrykningsdato
    13-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.