Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Vagtgående bioanalytikere til kemi/immunkemi eller hæmatologi/koagulation, Klinisk Biokemisk Afdeling

Har du lyst til en travl og spændende hverdag på et hospital i stadig vækst? Så er du måske vores nye kollega, da vi i Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger vagtgående bioanalytikere med tiltrædelse snarest muligt.  

Du skal have autorisation som bioanalytiker, holde af patientkontakt og kunne lide at gå i vagt. Har du erfaring med klinisk biokemi og/eller hæmatologi er det en fordel. Du vil komme til at deltage aktivt i analysearbejde inden for områderne kemi, immunkemi (Cobas8000) eller hæmatologi (Sysmex) og koagulation (Cobas t711).

Som vagtgående bioanalytiker tilknyttes du enten Cobas 8000 eller Sysmex/Cobas t711 og varetager desuden også analysepladserne ABL800, Necto, PVT, båndløsning og kølearkiv, Clinitek, Tosoh samt andre mindre analyser.

Vi søger en bioanalytiker, som:

  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst, da Klinisk Biokemisk Afdeling er akkrediteret efter ISO 15189, og vi lægger meget vægt på kvalitet
  • er engageret og ansvarsbevidst, da du i vagtperioder kan stå overfor opgaver, hvor du skal handle selvstændigt eller hurtigt f.eks. ved traumekald
  • motiveres af nye udfordringer, er fleksibel og kan bevare overblikket i en travl hverdag, da vi har fokus på optimering af arbejdsgange og inden for nogle måneder flytter ind i et nyt laboratorium
  • er serviceminded, da det er vigtigt for os, at patienten er i fokus.

Klinisk Biokemisk Afdeling – en spændende og travl afdeling
Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og udfører endvidere analysearbejde for praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 9 millioner analysesvar årligt, og flytter i starten af 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi står således over for en meget spændende opgave med opbygning af et nyt moderne laboratorium. Laboratoriet er beliggende på Bispebjerg Hospital.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:   

  • en spændende og velfungerende afdeling, som har en bred vifte af moderne analyseapparatur og et stort analyserepertoire med mange forskellige biokemiske analysefunktioner 
  • engagerede og dygtige kollegaer, der hele tiden har fokus på høj kvalitet og udvikling
  • grundig introduktion til arbejdsopgaver med individuel oplæringsplan.    

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.bispebjerghospital.dk/kba

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytikerne Ditte Hermann på telefon 29 27 80 01 eller Flemming Rudolph på telefon 23 80 13 66.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Ansøgningsfrist: Mandag den 21. oktober 2019 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 25. oktober 2019.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Maja Carlander
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220293
  • Quick-nr.
    381897
  • Indrykningsdato
    16-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Maja Carlander
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220293
  • Quick-nr.
    381897
  • Indrykningsdato
    16-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.