Læge til korte vikariater søges til Maniitsoq, Vestgrønland
Er du handlekraftig, kommunikerende og samarbejdende på tværs af faggrupper? Så har vi jobbet til dig!
I Maniitsoq søger vi lige nu to læger til korte vikariater med start d. 2. januar 2020 og fem uger frem, samt fra d. 9. januar 2020 og fem uger frem – gerne længere hvis muligt.
I Det Grønlandske Sundhedsvæsen arbejder vi for at tilbyde effektive sundhedsydelser til alle patienter uanset hvor i Grønland de bor. Vi er borgernes primære sundhedstilbud og derfor kan du se frem til en spændende og udfordrende hverdag, hvor du møder mange patienter med forskellige behov.
For at sikre patienten den bedste behandling og forløb, så samarbejder vi tæt på tværs af faggrupper, f.eks. kræver meget af dit arbejde tolkebistand hvor det lokale personale hjælper. Der er også mulighed for samarbejde og sparring med rejsende speciallæger inden for et bredt kirurgisk område, medicin, pædiater, psykiater og øre-næse-hals. Når du er i vagt har du ligeledes altid mulighed for at drøfte patientens situation og helbred med overlægerne i Nuuk.
Hvem er vi?
Respekt, tillid, omsorg og faglighed er Sundhedsvæsenets fælles værdier. Du vil møde dygtige og passionerede kollegaer, som har fokus på det gode patientforløb og får ting til at lykkedes.
Maniitsoq Sundhedscenter har et velfungerende ambulatorium, samt skadestue og daglig adgang til laboratorium, røntgen og ultralyd.
Hvem er du?
- Fagligt engageret og effektiv i dit daglige arbejde
- Åbensindet overfor kulturer og nye arbejdsgange
- Som person er ambitiøs, kommunikerende og smilende
Maniitsoq – Grønlands Venedig
Maniitsoq kaldes på dansk Sukkertoppen, mens byen i folkemunde er døbt Grønlands Venedig pga. skærgårdsområdet og de mange små kanaler i og omkring byen. I vinterperioden danser nordlyset på himlen i imponerende grønne og lilla farver, mens du og familien i weekenderne kan vandre eller stå på ski i de alpine fjelde.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.
http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster
Ansættelses er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.
Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201909354
Ansøgningsfrist: d21. oktober 2019
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Helle Olsen på tlf. (+299) 86 42 11 eller på e-mail: HELO@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Kenni Andreasen på tlf. +299 34 46 86 eller på e-mail: KEBA@PEQQIK.GL
Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Kenni Birk Andreasen - Stillingstype
Læge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-01-2020 - Quick-nr.
382166 - Indrykningsdato
24-09-2019 -
Ansøgningsfrist
21-10-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×