Region Midtjylland

BUA Team 2 for Skolebørnspsykiatri - AUH

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Klinisk psykolog søges 37 timer ugentligt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby, Team 2-Skejby-Herning 1 års barselsvikariat

Stillingen er tidsbegrænset og knyttet til ADHD-Ambulatoriet, Team 2 i Skejby. Stillingen er ledig til besættelse fra 1. november 2019 eller snarest.
                                                                  
Team 2-Skejby-Herning er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospitals specialafsnit i Skejby for børn og unge med neuropsykiatriske tilstande herunder ADHD, OCD og Tourettes syndrom. Ambulatoriet i Herning er et alment skolebørnsafsnit, der varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7 og 13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser.

Stillingen er med funktion i ADHD-Ambulatoriet i Skejby, hvor der arbejdes med udredning af børn og unge med neuropsykiatriske tilstande samt med medikamentel, psykoterapeutisk og pædagogisk behandling af disse børn og unge.
Der udredes især børn med opmærksomhedsforstyrrelse, adfærdsforstyrrelse og specifikke vanskeligheder. Flere har komorbide lidelser som autisme, angst, mental retardering mv.
 
Der arbejdes i et tværfagligt team bestående af overlæge, speciallæger, læger og psykologer under uddannelse, psykologer, distriktspædagoger og sygeplejersker, socialrådgiver samt sekretærer.

Som psykolog i ADHD-Ambulatoriet består arbejdsopgaverne i at indgå i tværfaglig udredning og behandling af børn i alderen 7-14 år med ADHD og relaterede problemstillinger. Der anvendes en bred vifte af kognitiv testning, spørgeskemaer og interviews af børn og forældre i udredningen. Behandlingen består i netværksarbejde, psykoedukation, kognitiv terapi, pårørendeundervisning og medikamentel behandling.

Kvalifikationer
  • Autoriseret psykolog med erfaring i udredning og behandling af børn og unge.
  • PPR erfaring
Vi kan tilbyde
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Høj grad af uddelegeret ansvar
  • Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af vidensdeling
  • Mulighed for både individuel- og gruppesupervision
  • Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
  • Løn i henhold til gældende overenskomst
Yderligere oplysninger fås fra psykologkoordinator Lisbeth Laursen tlf. 2169 4780 eller hos afdelingssygeplejerske Anna-Marie Madsen tlf. 4013 8609.

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2019

Samtaler afholdes uge 43
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse, autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format. S

Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) :

BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit.. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUA dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.724 eksterne henvisninger (2018) og der er kontakt med 8.172 unikke cpr.nr. (2018) Centeret har et nettobudget på 282,5 mio. kr. (2018)  og ca. 527 fuldtidsmedarbejdere (2018).

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lisbeth Laursen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    19803
  • Quick-nr.
    382188
  • Indrykningsdato
    25-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lisbeth Laursen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    19803
  • Quick-nr.
    382188
  • Indrykningsdato
    25-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.