Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winslæws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C

Lægesekretær

Vi søger en dygtig lægesekretær – skal det være dig?

Er du god til at se muligheder, er løsningsorienteret, kvalitetsbevidst og uddannet lægesekretær, så har vi en fast stilling til dig i vores sekretariat per 1. november 2019 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden fordeles i tidsrummet 07.30-16.00 og der vil være en lørdagsvagt ca. hver 2.-3. måned. Vi arbejder i teams, hvor hvert team selv planlægger afviklingen af deres opgaver. Du vil møde stort set alle lægesekretæropgaver i teamet. Herudover er der også opgaver med patientkontakt i vores ambulatorier.

 

Vi forventer at du:

  • Er uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav)
  • Trives med selvstændige arbejdsopgaver 
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er positiv og møder patienter, kolleger og andre samarbejdspartnere med et smil
  • Er robust, har overblik og kan bevare roen i pressede situationer
  • Er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at bidrage til opfyldelsen af vores kvalitetsmål
  • Er fortrolig med Cosmic/Cosmic PAS, Office-pakken og andre systemer, som vi anvender i afdelingen

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og selvstændigt job med mange udfordringer
  • Et åbent og positivt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden og løfter i flok
  • En afdeling hvor vi vægter det psykiske arbejdsmiljø højt
  • Kompetente, engagerede og erfarne kolleger
  • Et spændende speciale i udvikling
  • 19 dygtige og søde sekretærkolleger

 

Lidt om Øjenafdeling E:

Øjenafdeling E er en spændende afdeling i konstant udvikling. På sekretærsiden er vi opdelt i 5 teams, men vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af vores teams. Vi arbejder løbende på at optimere vores arbejdsgange og dermed optimere vores patientforløb. Vi er en universitetsafdeling, der behandler patienter fra hele Region Syddanmark og de øvrige regioner. Vi modtager årligt ca. 52.000 ambulante patienter - heraf ca. 13.000 dagkirurgiske patienter og ca. 700 patienter til indlæggelse. Vi har 3 ambulatorier, 1 dagkirurgisk afsnit og 1 operationsgang. Vi er ca. 100 ansatte i afdelingen fordelt på læger, sygeplejersker, fotografer, ortoptister, optikere og sekretærer. Vi er 19 sekretærer.

 

Ansøgningsfrist: Fredag den 18. oktober 2019 kl. 12.00   

Samtaler forventes afholdt onsdag den 23. oktober 2019.

 

Ønsker du yderligere oplysninger vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Trine Malec på telefon 2115 8138 eller via mail trine.malec@rsyd.dk.

 

Løn- og ansættelsesforhold: Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og HK/DL. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og såfremt du ikke er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Trine Malec
  • Adresse
    J.B. Winslæws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    208781
  • Quick-nr.
    382340
  • Indrykningsdato
    30-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winslæws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Trine Malec
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    208781
  • Quick-nr.
    382340
  • Indrykningsdato
    30-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.