Region Midtjylland

Intensiv

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Ledende overlæge ved Intensiv, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en visionær, dialogorienteret og samarbejdsstærk ledende overlæge med ledelseserfaring og en tydelig klinisk profil indenfor det anæstesiologiske speciale. En leder der brænder for at stå i spidsen for en stor, ny fusioneret intensiv afdeling.  

Vores nuværende ledende overlæge går på pension, - derfor er stillingen som ledende overlæge ved Intensiv, Aarhus Universitetshospital (AUH) ledig til besættelse med tiltrædelse 1. januar 2020.

Vi servicerer landets største akutafdeling samt alle medicinske og kirurgiske specialer ved AUH, de fleste af disse med højtspecialiserede funktioner. Vi modtager primært patienter fra Region Midtjylland samt patienter med sjældne eller komplicerede sygdomme fra alle andre regioner i Danmark og udlandet. Afdelingen har således både lands- og landsdelsfunktion.

Om afdelingen
Vi har ca. 500 meget dedikerede medarbejdere heraf 42 speciallæger, 400 sygeplejersker, 35 lægesekretærer og 10 social- og sundhedsassistenter. Afdelingen har et budget på 253 millioner kroner.

Intensiv varetager højt specialiserede funktioner indenfor eksempelvis kritisk syge børn, patienter med kroniske respiratoriske problemer, blodsygdomme, neurokirurgi, samt behandling med extra-corporal-membrane-oxygenation. Afdelingen har 42 intensive senge. 

Respirationscenter Vest er en del af Intensiv, afsnittet har ti senge og tre ambulatoriestuer. Centret har et tæt samarbejde med de øvrige respirationscentre i Danmark og Skandinavien.

I forbindelse med etableringen af et samlet AUH blev de daværende fire intensive afsnit beliggende på matriklerne Nørrebrogade, Tage Hansens Gade og Skejby fusioneret i april 2018 til én afdeling. Aktuelt skal den ledende overlæge sammen med oversygeplejersken stå i spidsen for at opbygge et samlende, stærkt ledelsesteam med afdelingens funktionsledere. Der arbejdes derfor målrettet med at skabe et fælles "vi" samtidig med et særligt fokus på de højt specialiserede funktioner.

Den ledende overlæge og oversygeplejersken udgør en sidestillet ledelse, der sammen og i samarbejde med afdelingens lærestolsprofessor udøver en åben, empatisk og dialogbaseret ledelse, og som i fællesskab varetager afdelingens overordnede ledelsesopgaver.


Vi tilbyder en stilling som ledende overlæge på et højt specialiseret universitetshospital i en ambitiøs afdeling, hvor
  • vi løser opgaver på et højt fagligt niveau i et speciale præget af høj kompleksitet og uforudsigelighed
  • vi er dedikerede medarbejdere, der varetager behandling og pleje af komplekse patientforløb
  • vi arbejder på at fastholde og udvikle et stærkt tværfagligt fagligt miljø og synliggøre intensivspecialet for omverden
  • vi har et tæt, tværfagligt samarbejde og gode relationer med de kliniske afdelinger på AUH, i Region Midtjylland samt i resten af landet

Kvalifikationer
Stillingen som ledende overlæge ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge indenfor det anæstesiologiske speciale, gerne suppleret med den skandinaviske intensive masteruddannelse (SSAI). Vi efterlyser en ledende overlæge med stærke faglige kompetencer og forskningserfaring.

Den kommende ledende overlæge forventes at bedrive ledelse med fokus på åbenhed og empati og endvidere at udvise en handlekraftig og synlig ledelsesstil. Desuden skal den ledende overlæge evne at involvere og delegere med respekt for medarbejdernes forskelligheder. Den ledende overlæge forventes at arbejde strategisk med det samlede ledelsesteam for derigennem at skabe én fælles kultur og forsat udvikling af afdelingens speciale.

Ansøgere med lederuddannelse samt ledelsesmæssig erfaring fortrækkes.

Se job- og personprofil for stillingen.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor de syv lægeroller; den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, leder/administrator/organisator/sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de syv lægeroller. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen på 3092 2404 eller på inge.pia.christensen@rm.dk. Du kan også kontakte lægefaglig direktør Claus Thomsen på 2913 5849 eller på claus.thomsen@rm.dk.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag stiles til hospitalsledelsen på AUH og indsendes elektronisk via nedenstående link.

Ansøgning skal være fremme senest den 24. oktober 2019. Første ansættelsessamtale forventes afholdt den 11. november og anden ansættelsessamtale forventes afholdt den 19. november 2019. Mellem første og anden ansættelsessamtale vil der blive gennemført personlighedstest.





Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Inge Pia Christensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    19807
  • Quick-nr.
    382387
  • Indrykningsdato
    30-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Inge Pia Christensen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    19807
  • Quick-nr.
    382387
  • Indrykningsdato
    30-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.