Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Kommende eller nyuddannet sygeplejerske til øvre kirurgisk sengeafsnit, 321, AmagerHvidovre Hospital søges.

Vi har endnu engang sendt 2 sygeplejersker på barsel, hvorfor vi fortsat har brug for 1-2 nye sygeplejersker, som kan hjælpe os med at pleje og behandle vores patienter.

Til den kommende sygeplejerske pr. 1. feb. 2020

Hvis du har lyst til at afprøve det øvre kirurgiske gastroenterologiske speciale, inden du bliver færdiguddannet, er du meget velkommen til nogle prøvevagter her hos os. Vi har stor positiv erfaring med sygeplejestuderende som timelønnede, hvoraf en del heldigvis fortsætter efter endt uddannelse.

Du vil starte med 4-6 prøvevagter, i fx dagvagt og aftenvagt, før du bliver sat som selvstændig timelønnede. I disse prøvevagter vil du gå både med en sygeplejerske, som vil oplære dig i specialet og i vores arbejdsgange, samt med en anden studerende, som vil kunne videregive egne erfaringer.

Der vil herefter være mulighed for at arbejde i et fast rul og/eller i et mere ”ad hoc”-rul, helt afhængig af, hvad du trives bedst med.

Til den nyuddannede sygeplejerske:

Vi vil gerne træne dig i at blive en dygtig, kompetent sygeplejerske bl.a. vha. introduktionsprogram og mentor-mentee ordning de første ca. 6 måneder. Herefter vil der dagligt være en supervisor, som man kan gå til i forbindelse med refleksion, sparring og viden. Denne supervisor er en erfaren sygeplejerske, som alle medarbejder i dagvagt kan benytte sig af, ung som gammel, ny som erfaren. Du vil derfor blive klædt på trinvis med fokus på dine ”skills” og læringskapabilitet.

Lad os tage to år sammen, og hvis gastroenterologi ´en bliver DIT speciale, er der rig mulighed for en karrierevej med videreuddannelse og/eller transfer til andet afsnit. Vi, øvre kirurgisk sengeafsnit, er en del af Gastroenheden på AmagerHvidovre Hospital, som rummer både medicinske og kirurgiske sengeafsnit, akut modtagelse, semiintensivt afsnit, ambulatorier, daghospitaler, endoskopiafsnit og operationsgang.

Stillingen er på 32-37 timer/uge i blandede vagter. Aktuelt arbejder alle kolleger enten hver 2. eller 3. weekend.

Af hensyn til introduktion og oplæring vil det dog være en fordel, hvis du har mulighed for at være på 37 timer/uge minimum de først 6 måneder

Vores plejeform varierer mellem tildelt patientpleje og mindre gruppepleje. Uanset plejeform, arbejder vi altid i teams for at kunne sparre med og hjælpe hinanden.

I afsnittet modtager vi fortrinsvis akut indlagte patienter med øvre mave/tarmlidelser- eksempelvis:

  • perforeret ulcus
  • akut pancreatit
  • komplicerede galdestenspatienter
  • komplikationer til gastric by-pass
  • udredning af maligne lidelse.

Vi har ind imellem patienter med abscesproblemer, perforeret appendicit og andre mere almene gastrokirurgiske lidelser.

I vores afsnit 321 har vi plads til 20 patienter. Vi har patienter i alle aldre med både korte og lange indlæggelses forløb, der kan være mere eller mindre komplicerede og komplekse. Så vi er en alsidig afdeling med mange forskelligartede udfordringer, der altid summer af aktivitet.

Vi er klar til at byde dig velkommen.

Ansøgningsfrist: 15/11-19

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 47 og 48.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingssygeplejerske Tina Kristensen Tina.kristensen@regionh.dk Mobil: 21311264

Eller souschef Hanne W. Cloos hanne.weis.cloos@regionh.dk Mobil 38625145

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Serap Bicen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    220534
  • Quick-nr.
    382431
  • Indrykningsdato
    01-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Serap Bicen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    220534
  • Quick-nr.
    382431
  • Indrykningsdato
    01-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.