Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 6, 4000 Roskilde

CT overlæger til Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde/Køge

 

CT overlæger til Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde/Køge

Er du en erfaren CT radiolog, og har du lyst til at arbejde på en afdeling i vækst og med mange muligheder for personlig og faglig udvikling, er dette måske noget for dig?

Stillingerne:

Vi har to ledige stillinger til besættelse snarest. Stillingsindholdet er med hovedvægt på CT, men der vil være rig mulighed for at kombinere denne funktion med eventuelle andre interesseområder, og etablering af en delestilling mellem CT funktionen og et andet interesseområde er absolut en mulighed.

Til stillingerne søger vi overlægekvalificerede speciallæger i radiologi med interesse og kompetencer bredt inden for CT, men gerne med fokus på det thorakoabdominale område.

Hvis du ansættes som overlæge vil der til stillingen være tilknyttet et ansvarsområde, som kan tilpasses afhængig af interesse. Er du ikke overlægekvalificeret, kan der eventuelt være mulighed for ansættelse i en afdelingslægestilling.

Der udføres i Roskilde talrige CT scanninger inden for områderne uroradiologi, thoraxradiologi og onkoradiologi samt udredningsundersøgelser fra både primær- og sekundær sektor, som led i kræftpakkeforløb. Desuden udføres CT-vejledte lunge- og knoglebiopsier. I Køge er der hovedsageligt fokus på abdominal og akut CT samt kræftpakkeudredninger. Der vil være mulighed for at indgå i teamet omkring PET-CT. Afdelingen har et bredt udbud af spændende undersøgelser, med en god blanding af primære udredninger og kontrolscanninger.

Der er velfungerende MDT med mange afdelinger, som man vil kunne deltage i varetagelsen af.

Vagten på afdelingen er en fællesvagt med tilstedeværelse fra vagtværelse. Der arbejdes på at få telemedicinsk aflastning af nattevagten.

Afdelingen har afsnit i både Køge og Roskilde med fælles afdelingsledelse. Man ansættes ved begge matrikler, men med hovedarbejdssted i enten Roskilde eller Køge, efter aftale.

Alle speciallæger tilbydes hjemmeopkobling med VPN forbindelse. Der er gode muligheder for at komme på fagligt relevante kurser.

Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Afdelingen:

Sjællands Universitetshospital, Roskilde er et specialsygehus og rummer blandt andet lungemedicinsk, urologisk, onkologisk og hæmatologisk afdeling og flere andre kliniske afdelinger med cancerbehandling og -udredning. Fra januar 2020 vil afdelingen overtage den regionale varetagelse af karinterventionen, og fra april 2020, vil også mammaradiologien flytte til Roskilde. Afdelingen i Roskilde er bestykket med en ny high-end spektralscanner, en 256- slice scanner, og en 64-slice CT scanner, som er planlagt udskiftet.

Sjællands Universitetshospital, Køge er et akutsygehus og rummer, foruden akutafdeling, specialer som organkirurgi inklusive den colorectale kirurgi, ortopædkirurgi, ØNH, Klin. Fys. og medicinsk afdeling. Foruden betjening af de derboende specialer, scannes i Køge et antal onkologiske og lungemedicinske undersøgelser, samt talrige diagnostisk pakke patienter fra primær sektor. Matriklen i Køge er bestykket med to 64-slice CT- scannere, hvoraf den ene er en mid-range spektralscanner.

I Roskilde råder afdelingen desuden over tre high-end UL rum samt en 3T og to 1.5T MR-scannere. I Køge har vi to high-end UL rum og to 1.5T MR scannere. På begge matrikler desuden flere DR rum og gennemlysnings rum.

Lægelig bemanding:

Afdelingen er normeret med 1 professor, 15 overlæger, 8 afdelingslæger og 6-7 uddannelsessøgende læger på forskellige niveauer, ligeligt fordelt på de to matrikler. Flere af lægerne har efter eget ønske fremmøde på begge matrikler og der beskrives på tværs, ud fra interesseområder og kompetencer. Der er en teamdannelse under udbygning og der er fælles vagtfunktion med fremmøde i Køge. Der arbejdes efter fælles retningslinjer og protokoller.

Vi lægger mange kræfter i at være en afdeling med en høj faglig kvalitet og et godt uddannelses- og arbejdsmiljø på trods af en travl hverdag. Der er et godt samarbejde på tværs af faggrupper og vi har gode relationer til vores kliniske samarbejdspartnere.

Forskning:

Afdelingen har en forskningsenhed, der ud over en professor også har tilknyttet en forskningsingeniør og en post doc, alle med hovedinteresse inden for MR. Afdelingen har samarbejde om projekter med flere kliniske afdelinger og universiteter, hovedsageligt med udgangspunkt i MR. Hvis man har interesse, vil der være mulighed for at deltage i forskningsprojekter eventuelt i samarbejde med kliniske afdelinger, hvoraf mange er meget aktive.

Transport:

Roskilde Sygehus ligger lige ved stationen, hvortil der er mange togafgange fra København hver time, en tur der tager 25 minutter. Kommer du i bil, er der gode parkeringsmuligheder ved mødetid kl. 8.

Køge Sygehus ligger tæt ved motorvejen og der er gode parkeringsmuligheder. Der er S-tog til Ølby station, som ligger i gåafstand fra sygehuset. Desuden IC/regionaltog til Køge Nord station, hvorfra der er S-tog til Ølby station.

 

For at kunne ansættes i en overlægestilling, skal ansøger have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for specialet i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse.

Som led i SUH’s strategi inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget, såfremt man søger en overlægestilling.

 

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til ledende overlæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk eller tlf.+45  47 32 53 01 / 24 98 13 43.

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/05maj/De7laegeroller2udg.pdf

 

 Læs mere om Sjællands Universitetshospital på:
http://www.regionsjaelland.dk/suh

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    007496
  • Quick-nr.
    382453
  • Indrykningsdato
    01-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    007496
  • Quick-nr.
    382453
  • Indrykningsdato
    01-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.