Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæge eller afdelingslæge i lungemedicin / intern medicin til Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Vi søger en ny overlæge/afdelingslæge-kollega, som er speciallæge i lungemedicin og/eller internmedicin. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.     

Vi søger en speciallæge med særlig interesse for KOL behandling herunder palliation, astma, svære lungeinfektioner, TB og forskning.     

Afdelingen     
Nordsjællands Hospital har funktion på 3 matrikler - Hillerød, Frederikssund og Helsingør.    

I Hillerød har afdelingen 52 senge nogenlunde ligeligt fordelt i to afsnit for henholdsvis lungemedicin og infektionsmedicin samt 17 senge i akutafdelingen. I Frederikssund råder afdelingen over et sengeafsnit med 27 senge. Begge steder med mulighed for NIV-behandling. Afdelingen har 14 lungemedicinske speciallægespor fordelt over 3 matrikler samt 1 reservelægespor ugentligt.     

Der vil være funktioner i både Hillerød og Frederikssund.    

Vi tilbyder     

  • En spændende arbejdsplads med specielt fokus på KOL-patienter henholdsvis som ambulant funktion, hvor afdelingen har etableret et stort projekt ”CAPTAIN” for de patienter med de sværeste KOL diagnoser. Projektet fokuserer på patientens behov fremfor faste kontroltider. Herudover etablerer afdelingen et KOL excellent forløb for de indlagte patienter. Projektet kommer til at gå på tværs af flere afdelinger. Endelig vil afdelingen etablere palliation til KOL patenter
  • En spændende ekspanderende arbejdsplads     
  • Et godt kollegialt miljø 
  • En mulighed for at sætte personligt præg på en afdeling under udvikling  

Vi forventer, at du     

  • Er en engageret speciallæge med lyst til at indgå i afdelingens projekter     
  • Har kvalifikationer indenfor kommunikation og evne til at samarbejde     
  • Er forskningsinteresseret og     
  • Er indstillet på at indgå i afdelingens forsknings- og undervisningsforpligtelser 

Lungemedicin     
Afdelingen varetager lungesygdomme på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau.      

De restriktive ─ herunder interstitielle ─ lungesygdomme samt TB. Desuden har afdelingen special interesse i immundefekt.      

Afdelingen har specielt fokus på behandling og organisering af KOL patientforløb.      

Der foregår aktuelt et stort organisatorisk og forskningsarbejde i et projekt med omlægning af ambulante KOL forløb til CAPTAIN (Comprehensive And Prospective Treatment and Individual Nursing) projekt.     

I ambulatoriet foretages ultralydsvejledt pleuracentese, drænanlæggelse, bronkoskopi og knoglemarvsbiopsi.    

Vagter mv.     
Der er beredskabsvagt for. lungemedicin og rådighedsvagt for infektionsmedicin, således at begge specialer er dækket.     

Der er ca. 40 tilknyttede reservelæger, som indgår i bunden vagt i 3½ vagtlag.     

Afdelingen deltager i undervisningen af studenter på 3. semester kandidatdel.     

Øvrige specialer     
Afdelingen har Infektionsmedicinsk speciale. Lungeinfektioner herunder pneumoni og TB er forskningsmedicinske indsatsområder, der ligger i de 2 specialers krydsfelt.      

Afdelingen varetager desuden Nordsjællands Hospitals Diagnostiske Enhed.     

Forskning     
Til afdelingen er knyttet 1 forskningsansvarlig overlæge, 1 overlæge og flere yngre læger ansat i deltidsforskerstillinger. Afdelingen har 3 Ph.D-studerende og 2 forskningsårsstuderende.      

Afdelingens forskningsmæssige interesseområder er primært lungeinfektioner, tuberkulose-infektioner hos ældre, KOL, neuroinfektioner, sepsis samt patientforløb i Diagnostisk Enhed.   

Ansættelsesvilkår     
Der er tale om en fuldtidsstilling, som er til besættelse snarest muligt.     

Hvis du har mere end 5 års beskæftigelse som speciallæge, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.  

Hvis du har mindre end 5 års beskæftigelse som speciallæge, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  

Den faglige bedømmelse af dig vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen. 

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Thyge Lynghøj Nielsen på tlf. 24 82 32 82 eller mail thyge.lynghoej.nielsen@regionh.dk

Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk      

Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2019 kl. 12.00. 

Ansættelsesaftaler afholdes den 29. oktober 2019.

Send ansøgning, CV, publikationsliste samt dokumentation af formelle og faglige kompetencer via linket. Publikationer skal du ikke sende med. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Thyge Lynghøj Nielsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220590
  • Quick-nr.
    382549
  • Indrykningsdato
    03-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Thyge Lynghøj Nielsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220590
  • Quick-nr.
    382549
  • Indrykningsdato
    03-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.