Lægesekretær til toårig projektansættelse ved Center for Sjældne Sygdomme
Lægesekretær søges til toårig projektansættelse ved Center for Sjældne SygdommeVi søger pr. 1. november 2019 eller efter aftale en ny kollega til en finanslovfinansieret stilling ved Center for Sjældne Sygdomme (CSS). Stillingen er som udgangspunkt toårig. Stillingen er på 5 timer om ugen.
CSS er en højt specialiseret afdeling under Børn og Unge med lands- og landsdelsfunktion. I CSS udredes og følges patienter med sjældne genetiske og komplekse sygdomme med multiorganinvolvering og med behov for et multidiciplinært og tværfagligt tilbud.
Vi er 23 fagligt engagerede lægesekretærer i Børn og Unge fordelt på to team i klinikken og et team i afdelingens ledelsessekretariat. Du vil få fast tilknytning til Center for Sjældne Sygdomme og du vil sammen med centerets sekretærer, sygeplejersker og læger komme til at indgå i et engageret tværfagligt team i arbejdet omkring en kompleks gruppe af patienter i Centeret.
Din arbejdstid fordeler sig på dagtid og cirka tre senvagter/weekendvagter hver fjerde uge. Arbejdstiden i dagtid skal som hovedregel placeres mellem kl. 07:00 og 17:00 og kan indenfor denne ramme aftales mellem dig og dine nærmeste kolleger.
Vores nye kollegas opgaver vil være
- at skrive indlæggelses- og ambulante notater samt øvrig korrespondance
- at booke ambulante tider og telefontider til børn og voksne i CSS herunder sørge for koordinering med øvrige afdelinger omkring forskellige undersøgelser fx billeddiagnostiske undersøgelser og lignende
- telefonpasning og i mindre omfang skrankefunktion
- at være tæt samarbejdspartner med læger og sygeplejersker i fagområdet/afsnittet
- at have medansvar for kodning, registrering, og indberetning til landsregistre
- at afløse kollegaer i eget team ved ferie, sygdom etc. samt hjælpe på tværs efter behov
Vi forventer, at du
- er uddannet lægesekretær og faglig dygtig
- har kendskab til og forståelse for DRG-registreringen
- har erfaring med MidtEPJ
- kan arbejde yderst selvstændigt
- kan indgå i et konstruktivt samarbejde med både egen og andre faggrupper
- kan give patienter og deres pårørende en professionel behandling med høj kvalitet
- er udadvendt, positiv, humoristisk, fleksibel og åben overfor forandringer
- kan bevare overblikket også i pressede situationer
- kan trives på en arbejdsplads med mange forstyrrelser
Vi kan tilbyde dig
- ansættelse i en spændende, travl og dynamisk afdeling, som er kendetegnet ved et godt og tæt samarbejde mellem dygtige og engagerede medarbejdere i alle faggrupper
- høj grad af fleksibilitet, indflydelse, medbestemmelse og ansvar for egne opgaver
- mulighed for faglig og personlig udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved Tia Ulsøe Merrild på 3071 5207
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Tia Ulsøe Merrild - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2019 - Regionens jobnr.
19917 - Quick-nr.
382669 - Indrykningsdato
04-10-2019 -
Ansøgningsfrist
23-10-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×