Sygeplejerske søges til Nefrologisk Sengeafsnit, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Spændende opgaver og verdens bedste kolleger
Velkommen til Nefrologisk Sengeafsnit i Roskilde.
Her kan vi love dig et meningsfuldt arbejde med spændende opgaver, når vi i fællesskab gør alt for at give vores nyresyge patienter den bedste omsorg og behandling.
Arbejdsglæden i top
Du vil blive en del af et rigtigt godt hold af erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvor der er humør og arbejdsglæde, og hvor alle støtter hinanden og bakker op i hverdagen.
Så uanset, om du er erfaren med flere år på bagen eller nyuddannet, skal du være så velkommen hos os.
Et fagligt bredt speciale
Nyrespecialet er utroligt spændende, fordi det favner så bredt med patienter i alle aldre– fra den akut syge patient med nyresvigt, som skal have en diagnose til kroniske patienter i dialyse, som vi følger gennem mange år. Typisk fejler nyrepatienter også andre ting, og derfor samarbejder vi tæt med mange afdelinger på hospitalet. Dermatologiske patienter, som er indlæggelseskrævende, kommer også af og til.
Din personlige udvikling er vigtig
Som ny hos os bliver du tilknyttet en mentor den første måned. Du vil også inden for det første år komme på Nefrologisk Grundkursus, og du vil blive uddannet i at varetage Peritonealdialyse.
Hvert år deltager du i en kompetencedag, hvor du kan vedligeholde og udvikle dine færdigheder som sygeplejerske, og der er rig mulighed for faglig udvikling med støtte og sparring fra dit team.
En spændende fremtid
Vi skal i gang med spændende nye tiltag, hvor vi skal arbejde mere tværfagligt i afsnittet for at sætte de bedste rammer for patienterne.
Vi har ansat Farmakonomer til at støtte omkring medicindispensering og korrekt medicin givet rettidigt.
Vi har ansat Terapeuter som er nærværende alle dage, og som i samarbejde med plejen skal optimere indlæggelsesforløbet. De har også fokus på ergonomi og arbejdsmiljø.
Vi har ansat en Udskrivningskoordinator, som med udspring i Sundhedsaftalen vil hjælpe os med at opnå det optimale patientforløb for vores patienter. Et forløb der starter fra patienten kommer, til udskrivning er en realitet.
Det gode arbejdsmiljø
B72 har 17 sengepladser samt et mindre ambulatorie tilknyttet. Vi er kendt for vores gode arbejdsmiljø, hvor tonen, relationerne og samarbejdet på afsnittet er lige så vigtige som vores høje faglighed og udvikling. Vi hygger os også med sociale aktiviteter sammen, når vi har fri.
Vi arbejder med ønskeplaner og har vagt enten hver 2. eller 3. weekend (8 eller 12 timers vagter).Vi arbejder i blandede vagter.
Er du blevet nysgerrig?
Jeg hedder Hanne Ravn Jørgensen, og jeg er afdelingssygeplejerske på B72. Ring til mig på telefon 47 32 21 70 hvis du vil høre mere om stillingen eller afsnittet.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Hanne Jørgensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2020 - Regionens jobnr.
007538 - Quick-nr.
382745 - Indrykningsdato
07-10-2019 -
Ansøgningsfrist
19-01-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Smertesygeplejerske til Tværfagligt Smertecenter, SUH, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
07-05-2024 -
Sygeplejerske søges til højintensivt afsnit med akut funktion og interventionsteam (IVT), Psykiatrien Syd, Vordingborg
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
02-04-2024Ansøgningsfrist
25-04-2024 -
Vi leder efter sygeplejersker, der vil være med til at åbne det nye sengeafsnit i den regionale afdeling for retspsykiatri (RAR), Retspsykiatrien i Slagelse, Psykiatrien Region Sjælland, eller vil ansættes i et af RAR’s eksisterende afsnit
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024 -
Specialsygeplejersker til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved
Psykiatrien | Rådmandsengen 7, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
19-04-2024Ansøgningsfrist
16-05-2024 -
Vil du arbejde i naturskønne omgivelser tæt på vand og skov i centrum af Roskilde. Vi søger sygeplejerske til Ø3 Psykiatrien Øst i Roskilde
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024