Region Midtjylland

Bedøvelse og Operation

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingssygeplejersker til Bedøvelse og Operation OP Hjerte-, Lunge– og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Er du interesseret i at være med til at videreføre et meget velfungerende operationsafsnit? Så er muligheden her nu!

To stillinger som afdelingssygeplejerske ved Bedøvelse og Operation OP Hjerte-, Lunge– og Karkirurgi er ledige til besættelse pr. 1. december 2019 eller efter aftale. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Vi søger to ambitiøse og visionære afdelingssygeplejersker med enten en anæstesiologisk eller en operationsfaglig baggrund, som har lyst til være ledere for operations- og anæstesipersonale. Desuden skal du have lyst til at indgå i sideordnet ledelse med en afdelingssygeplejerskekollega og med den lægelige funktionsleder. Vi forventer at vores nye afdelingssygeplejersker vil bidrage til et konstruktivt tværfagligt ledelsessamarbejde i funktionsledelsen, samt med øvrige medarbejdere og ledere i afdelingen.

Krav til stillingen
Vi ønsker afdelingssygeplejersker, der har en tydelig, involverende og dialogbaseret lederstil. En af forudsætningerne for at løse de fremtidige opgaver er kompetente medarbejdere, der kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Du skal derfor være interesseret i at anvende og udvikle de kompetencer, personalet i Bedøvelse og Operation besidder. Det er samtidig en særlig udfordring at indgå i sideordnet ledelse, og du skal derfor forvente, at vi i ansættelsesprocessen vil have særligt fokus på evnen til samarbejde.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og forventer, at du prioriterer personaleledelse højt og vil bidrage positivt og konstruktivt til et godt og lærende arbejdsmiljø. Endvidere kræver stillingen en tæt kontakt med de kirurgiske subspecialer baseret på åbenhed, tillid og forpligtigende samarbejde.
 
 Vi tilbyder
  • spændende udfordringer, som du som ny afdelingssygeplejerske får mulighed for at få indflydelse på og være en del af
  • et højt fagligt niveau
  • erfarne koordinatorer med delegeret ansvar for drift
  • et godt arbejdsmiljø, som er præget af et tæt tværfagligt samarbejde, baseret på tillid
  • mentor ordning
  • muligheder for lederudvikling
  • mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af sygeplejen
  • en glad, aktiv, engageret og professionel medarbejdergruppe
  • spændende og udviklende ledelsesmæssige udfordringer
  • et understøttende ledernetværk blandt funktionslederne i "Bedøvelse og Operation"

Vi ønsker ledere, der
  • har ledererfaring og enten anæstesiologisk eller operationsfaglig baggrund
  • har relevant lederuddannelse eller er i gang med en lederuddannelse
  • er tydelige, handlekraftige og visionære
  • udviser evne og vilje til at samarbejde fagligt og tværfagligt og har gode relationelle kompetencer
  • kan bevare roen i pressede situationer og er gode til at kommunikere
  • er engagerede, initiativrige og inspiratorer med henblik på fortsat udvikling
  • involverer medarbejdere og samarbejdspartnere
  • har lyst til at samarbejde konstruktivt i et tværfagligt ledelsesteam
  • har humor og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne
  • kan uddelegere opgaver i det omfang, opgaven tillader det

Om Bedøvelse og Operation
Bedøvelse og Operation er etableret pr. 1. april 2018 med cirka 1050 medarbejdere. Afdelingen har ansvaret for driften af alle operationslejer og alle anæstesirelaterede opgaver inklusiv præ- og postoperativ observation og behandling på hele Aarhus Universitetshospital. Afdelingen har ligeledes ansvaret for driften af Sterilcentralen.

Om OP Hjerte-, Lunge– og Karkirurgi
OP Hjerte-, Lunge– og Karkirurgi er et stort operationsafsnit med en normering svarende til cirka 62 fuldtidsstillinger inden for sygeplejen. Opgaverne er primært knyttet til hjerte-, lunge-, karkirurgiske patienter, men også hjertemedicinske og (p.t.) mave-tarm kirurgiske og urologiske patienter.

Personalet medvirker desuden i en række akutfunktioner på Aarhus Universitetshospital. Afdelingsledelsen har sammen med medarbejderne vurderet, at det kræver to sideordnede afdelingssygeplejersker, hvis ledelsesopgaverne skal varetages med den nødvendige omhu og medinddragelse af personalet.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Henvendelse vedr. stillingen kan rettes til oversygeplejerske Susanne Boll på susanne.Boll@skejby.rm.dk eller på 2871 7970 samt ledende overlæge Karsten B. Hindsholm på karshind@rm.dk eller på 2271 1800.

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2019, og ansættelsessamtaler bliver holdt den 31. oktober 2019.





Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Susanne Boll
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    19959
  • Quick-nr.
    382861
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Susanne Boll
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    19959
  • Quick-nr.
    382861
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.