Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Afdelingslæge til Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, afsnittet i Næstved.

På Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afsnit på Næstved Sygehus er en stilling som afdelingslæge ledig pr. 1. december 2019 eller efter aftale.

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er i Region Sjælland samlet organisatorisk i én regional afdeling under Sjællands Universitetshospital med afsnit i Køge og Næstved. Den samlede afdeling har 45 medarbejdere.  Dit hovedtjenestested vil være i Næstved, hvor der er ca. 20 medarbejdere, heraf 2-3 overlæger, 1 afdelingslæge og i perioder en læge i H-forløb, foruden hospitalsfysiker og sygeplejersker, bioanalytikere og lægesekretærer. Du vil  nogle dage have udetjeneste ved afsnittet i Køge.

Undersøgelser

Vi leverer et bredt spektrum af nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET/CT og klinisk fysiologiske undersøgelser samt radiojodbehandlinger. Udover almindelige FDG-PET/CT skanninger udfører vi også skanninger til planlægning af stråleterapi.

Apparatur

Vi har moderne udstyr, i Næstved står bl.a. Europas første og hidtil eneste PET/CT Biograph Vision 450 (Siemens), og i løbet af efteråret installeres Danmarks første Discovery 870 CZT digitale SPECT/CT (GE Healthcare). Næstved-afsnittet råder i alt over 2 SPECT/CT – kameraer, 1 gammakamera samt 2 PET/CT-kameraer foruden apparatur til distal blodtryksmåling mv. Alle undersøgelser beskrives i et velfungerende RIS/PACS-system. Vi har gennem årene arbejdet med opgaveglidning, således at lægegruppen kan koncentrere sig om lægefagligt relevant arbejde.

Lidt om os

Vi er en afdeling med en flad ledelsesstruktur og godt kollegialt sammenhold og samvær med flere sociale arrangementer. Vi har samtidigt et højt fagligt niveau og en effektiv samarbejdsform, men finder altid tid til et godt grin i en travl hverdag. Vi har respekt for den enkelte og drager omsorg for hinanden.

Vi har et godt samarbejde med alle de kliniske specialer, ikke mindst med radiologisk afdeling omkring PET/CT og stråleterapien i forbindelse med RTP-scanninger.

 

Lidt om dig

Vi ønsker en kollega, der udover at være speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin også har gode personlige egenskaber med godt humør og et betydeligt fagligt engagement. Du udviser fleksibilitet og gode samarbejdsevner og har lyst til tværfagligt teamarbejde. Sidst, men ikke mindst har du et ønske om fortsat uddannelse og udvikling til gavn for patienterne i Region Sjælland.

 

Yderligere oplysninger om stillingen og rekvirering af funktionsbeskrivelse ved henvendelse til ledende overlæge Bente Sonne, tlf. 47 32 58 01, besn@regionsjaelland.dk.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Bente Sonne
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007580
  • Quick-nr.
    382886
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Bente Sonne
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007580
  • Quick-nr.
    382886
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.