Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Jordemoder, Gynækologisk-Obstetriske-Pædiatrisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Kom sydpå

Har du lyst til at arbejde på et dynamisk velfungerende fødested med masser af ambitioner og muligheder? Så skal du komme til Region Sjællands sydligste fødegang smukt beliggende med udsigt over Guldborgsund.

Vi tilbyder dig

En fast stilling på fuld tid eller deltid - efter aftale. Der er fleksibel vagtform med enten 8 eller 12 timers vagter samt døgnvagter. Du får indflydelse på egen vagtplanlægning, så du bedst muligt kan få et arbejdsliv til at hænge samen med dit familieliv.

Du vil opleve et stærkt kollegialt sammenhold mellem mange faggrupper.

Faglig og organisatorisk profil

Vi er en mindre afdeling med ca. 1000 fødsler årligt. Vi har en alsidig arbejdsdag, der både indebærer samarbejde mellem jordemødre, assistenter, sygeplejersker og læger. Vi varetager både de ambulante kontroller, fødslerne og de indlagte gravide.

Afsnit for fødsler og barsel har fire fødestuer, hvoraf to af dem er etableret som sansefødestuer med lys i forskellige nuancer, musik/lyd og billeder. Derudover har vi ni familiestuer til de nybagte familier. Nykøbing F. Sygehus børneafdeling varetager nyfødte fra uge 34+0. Børneafdelingen assisterer ligeledes ved akut brug for hjælp på afsnit for fødsler og barsel.

Den 1. august 2019 blev Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling lagt sammen med Pædiatrisk Afdeling, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle vores organisationsform - for at skabe en optimal afdeling med en stærk faglighed.

Vi sætter læring, sparring og faglige diskussioner højt hos os og der er fokus på muligheder frem for begrænsninger - din stemme er lige så vigtig som andres. Afdelingen har en vicechefjordemoder, som i hverdagen også har funktion som superviser. Vi er lille afdeling, der hjælper hinanden hele døgnet med de udfordringer, der måtte opstå. Vi ser nyuddannede jordemødre som et plus, da det altid er godt med ny og frisk tilgang til tingene.

Som jordemoder er du

  • Faglig dygtig og engageret - og opdateret både teoretisk og praktisk
  • Kan varetage alle typer jordemoderopgaver
  • Positiv og imødekommende
  • Kan arbejde i team, men samtidig selvstændigt
  • Interesseret i at være en del af en afdeling i udvikling
  • Stabil og fleksibel
  • Åben for nye idéer og arbejder konstruktivt mod en løsning

Har vi vakt din interesse vil vi rigtig gerne invitere dig og din familie til åbent hus, hvor vi står klar med kaffe og rundvisning, så du/I kan opleve atmosfæren på egen hånd. Samtidig er der mulighed for at prøve køreturen sydpå af. Ved samme lejlighed kan det gøres til en familietur og besøge nogen af Lolland Falsters seværdigheder - så som Knuthenborgpark, Middelaldercentret, Lalandia m.m.

Se mere på visitlolland-falster.dk og vil du vide mere om Nykøbing F. Sygehus, så se her

Der er åbent hus lørdag den 19. oktober, 2019, kl. 10.00-13.00 - Ingen tilmelding kræves.

Brænder du for den gode jordemoderfaglighed, den gode fødsel og har du lyst til at give vores gravide, fødende og barslende kvinder og familie den bedste start på livet som forældre, så er det hos os du skal arbejde,

Vi ser frem til at se dig og modtage din ansøgning.

Forventede samtaler den 28. oktober, 2019.

Har du lyst til at vide mere, så er du velkommen til at kontakte

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Seline Hansen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007584
  • Quick-nr.
    382901
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Seline Hansen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007584
  • Quick-nr.
    382901
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.