Region Midtjylland

Lungesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær søges til Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en ny lægesekretærkollega til vores Klinik for Lungekræftudredning 32-37 timer/uge pr. 1. november 2019 eller snarest derefter.

Lægesekretærerne i Lungesygdomme er organiseret i specialiserede teams, som selv varetager den daglige arbejdstilrettelæggelse (journalskrivning, registrering, booking, telefonkontakt, receptionsbetjening m.m.). Vi er mellem fire til syv sekretærer i hvert team og 20 sekretærer i hele afdelingen, og vi lægger stor vægt på at være fleksible og hjælpe hinanden på tværs. Vi bemander klinikkens fælles reception og call-center. Her har vi megen personlig og telefonisk kontakt med patienterne. I vores sekretariat varetager vi journalskrivning, booking og registreringsopgaver.

I Klinik for Lungekræftudredning undersøges patienter henvist for mulig lungekræft. Det daglige arbejde i Klinik for Lungekræft er præget af, at henvisninger hurtigt skal håndteres, og patienter indkaldes og påbegyndes udredning.

Du vil blive en del af et tværfagligt team, der samarbejder om patientforløbene. Dine opgaver vil omfatte indkaldelse af patienter, booking af undersøgelser, varetagelse af administrative opgaver ifm. MDT-konferencer, journalskrivning og registrering samt telefonbetjening og, i turnus med de øvrige lægesekretærer i Lungesygdomme, betjening af klinikkens fælles reception. Arbejdstiden vil ligge mellem 08.00 og 15.30. Stillingen er vagtfri.

Hos os får du
  • god teamstruktur med løbende udvikling af arbejdsgange mv.
  • engagerede kollegaer
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • god introduktion og oplæring
  • god ledelsesopbakning
 
Vi ønsker en kollega, der
  • er uddannet lægesekretær
  • er en erfaren bruger af Midt-EPJ
  • har et solidt kendskab til korrekt registreringspraksis og gerne erfaring med kræftpakker og MDT-konferencer
  • har indsigt i booking og kan være med til at sikre, at undersøgelser mv. er klar inden patientens fremmøde
  • har IT-kompetencer på brugerniveau
  • trives med udfordringer og er god til at strukturere og prioritere opgaver
  • er engageret
  • er en god kollega
  • kan samarbejde på tværs af faggrupper
  • værdsætter samarbejdet med kolleger højt
  • har et godt humør og en positiv tilgang til arbejdet

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Flere oplysninger om afdelingen kan findes på hospitalets hjemmeside.
 
Ved spørgsmål om stillingens indhold kan henvendelse ske til lægesekretær Camilla Riis på 7846 1090 eller til konstitueret ledende lægesekretær Lone Jakobsen på 7846 2128.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43/44, 2019.
 




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    19969
  • Quick-nr.
    382922
  • Indrykningsdato
    11-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    19969
  • Quick-nr.
    382922
  • Indrykningsdato
    11-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.