1 introduktionsreservelæge og 1-2 læger til uklassificerede stillinger til Institut for Retsmedicin, AU
1 introduktionsreservelæge og 1-2 læger til uklassificerede stillinger til Institut for Retsmedicin, AU
Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger læger til 1 introduktionsreservelægestillling og 1-2 læger til uklassificerede stillinger pr. 1. januar 2020 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er tidsbegrænsede med en varighed på et år.
Arbejdet omfatter
Deltagelse i retspatologisk arbejde med obduktion og klinisk arbejde med undersøgelse af voldsofre og ofre for seksuelle overgreb samt undersøgelse af sigtede i disse sager samt evt. findestedsundersøgelser og ligsyn. Det kliniske arbejde foregår på instituttet, på Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, på instituttets regionalafsnit i Aalborg og Herning samt i Kolding og på sygehuse. Stillingen indebærer vagtforpligtelse med særskilt overenskomstmæssig betaling herfor. Vagten forventes per 1.2.2020 dækket af 8-10 læger.
Du refererer til Statsobducent, Professor MSO, Ph.d. Lene Warner Thorup Boel.
Vi tilbyder
En god og omfattende introduktion til det retsmedicinske arbejde, ligesom introduktion til undervisning og forskning kan forventes. Vi har et godt og inspirerende arbejdsmiljø.
Dine kompetencer
Vi forventer at dem, der ansættes i stillingerne, er interesserede i retsmedicin, fleksible og gode til at samarbejde.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Statsobducent, Professor MSO, Ph.d. Lene Warner Thorup Boel på tlf.: +45 87168301
Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Indgang D2, 8200 Aarhus N.
Alle ansøgere bedes i deres ansøgning angiv, hvilken – eller hvilke - af stillingerne, der søges.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via vores online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.
Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Uden for sygehuse - Region Midtjylland - Adresse
Vennelyst Boulevard 9, bygning 1613, 4. sal, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Ulrik Therkelsen - Stillingstype
Læge - Speciale
Retsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Quick-nr.
382928 - Indrykningsdato
11-10-2019 -
Ansøgningsfrist
07-11-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×