Afdelingssygeplejerske til Afsnit for mavetarm medcinske sygdomme, Slagelse sygehus
Har du lyst til at fastholde og videreudvikle vores faglige stolte kultur, og har du en stærk ledelsesmæssig profil, så er du måske vores nye afdelingssygeplejerske?
Vi søger en afdelingssygeplejerske, der brænder for ledelse med det hele menneske i centrum, og som i samarbejde med personalet vil være med til at videreudvikle det mavetarm medicinske speciale.
Om afsnittet
Vi er en personalegruppe som er meget forskellig i alder og erfaring. Alle har lysten og viljen til at ville det bedste for patienten og deres pårørende. Vi ønsker alle at bringe vores store faglighed i spil i dagligdagen for at skabe gode patientforløb.
Sengeafsnittet er normeret til at have 24 sengepladser, på nuværende tidspunkt er der 16 sengepladser i brug på afsnittet. Vores afdeling ligger i den nyeste del af sygehuset, og har særdeles fine forhold til patienterne.
Vi ønsker os
En empatisk og medmenneskelig leder med stor personlig integritet. En leder der er synlig i hverdagen, er opsøgende og har omsorg for sit personale. En leder der viser retningen indenfor rammerne, og går foran som den gode rollemodel.
Som afdelingssygeplejerske skal du kommunikere godt, tage ansvar for dit personale og styre økonomien i samarbejde med afdelingsledelsens stab. Du skal være engageret, fagligt inspirerende og have stor lyst til at give os faglig sparring.
Vi håber, at du er rummelig, retfærdig og har en sund fornuft, og så er det vigtigt for os, at du engagerer dig i dit personales velbefindende.
Du skal være i stand til at sige til og fra, være opmærksom på konflikter og tage hånd om dem, således at vi til enhver tid kan præsentere et afsnit med et godt arbejdsmiljø og gode patientforløb.
Det er vigtigt at du
-
har ledelsesmæssig erfaring, og gerne relevant lederuddannelse på diplom niveau.
-
eventuelt har klinisk erfaring fra gastroenterologi.
-
brænder for det gode patientforløb.
-
er en dygtig kommunikator, der møder andre med dialog og imødekommenhed.
-
har overblik og sans for potentiale for udvikling hos såvel medarbejdere som faglige områder.
-
er indstillet på at arbejde kontinuerligt med forbedringsprocesser.
-
kan og vil gå foran for det gode arbejdsmiljø
Introduktion som bliver skræddersyet til din profil
Du vil få et skræddersyet introduktionsprogram som matcher dig, heriblandt en grundig introduktion til alle relevante systemer. Du vil desuden blive tilbudt en mentorordning for afdelingssygeplejersker og muligheden for at deltage i netværk for ledere.
Om Medicinsk Afdeling 1
Medicinsk Afdeling 1 består af følgende specialer:
-
Mavetarm medicinske sygdomme (Gastroenterologi)
-
Ambulatorium for gigt- og bindevævssygdomme (Reumatologi)
-
Lungemedicin
Vi er en travl medicinsk afdeling, som i tæt samarbejde med Akutafdelingen har et stort indtag af akutte uselekterede patienter fra sygehusets optageområde samt en stor ambulant funktion inden for alle specialerne.
Afdelingen lægger stor vægt på høj faglig ekspertise, initiativ, lyst til tværfagligt samarbejde, uddannelse af kommende kolleger, loyalitet og vilje til at uddelegere ansvar. Endvidere vægtes evnen til fagligt og socialt at indgå i afdelingens ledelsesteam meget højt.
Kom og lad os vise dig vores afsnit
Vi håber, at du er blevet nysgerrig på vores afsnit og har lyst til at kigge forbi. Du kan se afsnittet, høre mere om os og vi om dig. Ring til konstitueret ledende oversygeplejerske Anne Sofie Malmberg tlf.: 29 60 61 94 for en nærmere aftale eller hvis du blot har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist: 24. oktober 2019
Samtaler forventes afholdt: 28. eller 29. oktober 2019
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Anne Malmberg - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2019 - Regionens jobnr.
007599 - Quick-nr.
382988 - Indrykningsdato
11-10-2019 -
Ansøgningsfrist
24-10-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Er du modig og ambitiøs? Og vil du have fingrene i en god stilling som oversygeplejerske i Retspsykiatrien i Slagelse? Fra den 1. juni 2024 er pladsen ledig til dig på vores afsnit med patienter i varetægtssurrogat og til mentalobservation
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Ledende sygeplejerskeOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
22-04-2024 -
Oversygeplejerske til Operationsgangen på Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Ledende sygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Har du ambitioner? Så kig med her – vi har nemlig en ledig stilling som daglig leder – og den kan måske blive din!
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Oversygeplejerske til Kirurgisk Ambulatorium og Endoskopienhed, Slagelse Sygehus, NSR
Slagelse Sygehus | Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Ledende sygeplejerskeOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
22-04-2024 -
Oversygeplejerske søges til Hormon- og hjerteafsnittet, Slagelse sygehus
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
Ledende sygeplejerskeOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024