Uklassifceret reservelæge/1. reservelæge til mellemvagtsfunktion i AKA
Mellemvagt i Akutafdelingen, Slagelse Sygehus
Vi søger en erfaren reservelæge til ansættelse som mellemvagt i uklassificeret stilling.
Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe eller årsag til henvendelse. Akutmedicineren er også hospitalets visitator og skal kunne bedømme og tilpasse ressourceallokering
under pres både i dagligdagen og i mere usædvanlige begivenheder, f. eks. beredskabssituationer, for at kunne sikre det bedst mulige kollektive outcome af situationen.
Akutmedicin er Danmarks p.t. yngste speciale og giver mulighed for en karrierevej indenfor et bredt og udfordrende fagligt område, som er under hurtig udvikling. Arbejdet er tværfagligt teambaseret og indebærer udover faglige problemstillinger også prioriterings- og koordineringsopgaver.
Om afdelingen
Akutafdelingen ved Slagelse Sygehus er Regions Sjællands største målt på patientindtag og sengepladser. Vi modtager og behandler patienter med akutte medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske tilstande i samarbejde med husets specialer. Afdelingen har døgndækkende tilstedevær af egne læger i alle vagtlag (for-, mellem- og bagvagt).
Du vil som udgangspunkt arbejde i mellemvagtslaget, hvor du både selvstændigt vurderer patienter og fungerer som supervisor for yngre kolleger. Din ansættelse vil blive tilrettelagt under hensyntagen til din erfaring fra tidligere ansættelser, men du vil som udgangspunkt komme til at behandle patienter indenfor alle ovennævnte kategorier.
Vi tilbyder
-
Erfaring med patientbehandling indenfor et bredt udvalg af tilstande
-
Mulighed for supervision ved bagvagt 24/7
-
Rig mulighed for tilegnelse af ultralydskompetencer under supervision af nationalt certificerede kolleger
-
Tæt teamsamarbejde med en veluddannet og erfaren personalegruppe
-
Funktion som hovedvejleder for KBU-læger
-
Supervisorfunktion overfor yngre kolleger
Vi forventer
-
At du udviser engagement i dine arbejdsopgaver og egen uddannelse
-
At du er beslutnings- og handlekraftig
-
At du formår at indgå i de talrige samarbejdskonstellationer med yngre og ældre kolleger, afdelingens personale og kolleger fra andre specialer, som fylder vores hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et-årig på fuld tid og er til besættelse snarest muligt. Samtaler vil blive afholdt tirsdag den 29. oktober.
Du skal have gennemført den kliniske basisuddannelse og have autorisation som læge i Danmark. Herudover skal du kunne skrive og tale dansk.
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Hanne Schjøning på mobil 24 60 58 27 eller på mail hsni@regionsjaelland.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Joakim Cordtz på mail jojc@regionsjaelland.dk
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Hanne Nielsen - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2019 - Regionens jobnr.
007603 - Quick-nr.
382992 - Indrykningsdato
13-10-2019 -
Ansøgningsfrist
27-10-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×