Sygeplejerske søges til Kulusuk, østgrønland
Har du lyst til at opleve Kulusuk i Østgrønland til efteråret eller til vinter?
Spændende og udfordrende job som stationssygeplejerske i Kulusuk er ledigt snarest muligt i et vikariat 3 – 6 måneder. Det vil være en fordel, at du er kendt i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
Arbejdet på sygeplejestationen er alsidigt og udfordrende, da vi yder service til alle aldersgrupper inden for akut, opfølgende og forebyggende sygepleje. Akutte og opfølgende opgaver er f.eks. vurdering og igangsætning af behandling, som foregår i samarbejde med lægerne ved sundhedscenteret i Tasiilaq, som der er et godt og tæt samarbejde med.
Vi søger en sygeplejerske med bred klinisk erfaring og en solid faglig forankring. Du får selvfølgelig støtte og vejledning fra sundhedscenteret i Tasiilaq, men jobbet fordrer en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse.
Du samarbejder med en dygtig og erfaren sundhedsassistent, som er lokal forankret i bygden.
Sygeplejestationen er ny og veludstyret, ligesom sygeplejeboligen er nyrenoveret med alle faciliteter.
I din fritid har du mulighed for at vandre, sejle på fangst eller fiskeri, stå på ski og køre hundeslæde.
Eller du kan blot sidde i din stue og læse en god bog, mens du nyder udsigten udover fjorden og fjeldene. Hvis du gør en indsats, vil du hurtigt blive en del af det lille samfund.
Kulusuk
Bygden er en del af det oprindelige Ammassalik Sundhedsdistrikt. Sundhedscenteret er beliggende i Tasiilaq. Området er nu en del af Sundhedsregion Sermersooq.
Kulusuk har ca. 250 indbyggere, hvoraf der er en stor del børn og unge. Bygden ernærer sig hovedsagelig gennem fangst og fiskeri, men har også en stor tilknytning til lufthavnen, hvor flere af bygdens beboere arbejder.
Kulusuk ligger smukt med udsigt over dybblå fjorde med drivende isfjelde og majestætiske alpine fjelde i baggrunden. Bygden er præget af den oprindelige østgrønlandske fangstkultur, så du vil opleve en virkelighed, der er meget anderledes end den danske.
Folk lever i nuet, i nærhed, i kærlighed, og selvom man lever i små kår, er der plads til smil og glæde.
Livet er også hårdt og præget af fattigdom og i nogen grad af sociale problemer.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.
http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster
Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation, søg her, www.nun.gl
Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201910379
Ansøgningsfrist: d. 4. november 2019
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske John Christensen på tlf.: (00299) 98 12 11 eller på e-mail: JHR@PEQQIK.GL eller ledende regionssygeplejerske Inuuti Fleischer på tlf.: (00299) 34 44 20 eller på e-mail: INF@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Rikke Agerholm Christensen på tlf. +299 34 43 81 eller på e-mail: RIAC@PEQQIK.GL
Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rikke Agerholm Christensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
382997 - Indrykningsdato
14-10-2019 -
Ansøgningsfrist
04-11-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejerske/Jordemoder til gynækologisk/obstetrisk afdeling K3 Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
27-05-2024 -
Engagerede og dygtige sygeplejersker søges til medicinsk afdeling
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
29-04-2024 -
Onkologisk sygeplejerske til Medicinsk Dagafsnit Dronning Ingrids Hospital - Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
04-03-2024Ansøgningsfrist
08-04-2024 -
Psykiatriskafdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital søger medarbejder
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
01-03-2024Ansøgningsfrist
17-04-2024 -
Sygeplejerske søges til parenkymkirurgisk afdeling K2 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
27-05-2024