Region Nordjylland

AMK, Vagtcentral

Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg

Sygeplejerske søges til regionens AMK-vagtcentral, Den Præhospitale Virksomhed.

Har du lyst til at være i forreste række og gøre en forskel for borgere, der ringer 112, når de er udsat for akut sygdom eller tilskadekomst?
Hvor dit ”kliniske blik” er erstattet af hørelse og tale?
Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads med spændende opgaver og udfordringer, hvor dine kommunikative og faglige evner er i spil hver dag?
Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads hvor tværfaglighed og team-samarbejde er en nødvendighed for at løse opgaverne?
Hvis ”ja” så er denne stilling måske noget for dig?J
Vi er 28 sygeplejersker, med titlen sundhedsfaglige visitatorer (SFV), som glæder sig til at få 1 ny kollega.
 
Som sundhedsfaglig visitator er din opgave:
  • Sundhedsfaglig vurdering og visitation af borgerens behov for hjælp, ved sundhedsfaglige 112-opkald.
  • Sundhedsfaglig rådgivning til borgere, der ringer 112 samt telefonisk førstehjælp.
  • Koordinering af opgaver ved større hændelser, hvor det præhospitale beredskab skal aktiveres.
  • Visitation af borgere til akut indlæggelse/sub akutte tilbud på regionens hospitaler.
  • Modtage bestilling af ambulance og liggende patientbefordring fra primær sektor og sekundær sektor.
     
Din baggrund:
  • Du skal have minimum 5 års bred erfaring som sygeplejerske, og have dansk autorisation som sygeplejerske.
  • Du skal have mindst 2 års erfaring fra afsnit der modtager akutte patienter, og have det godt med at arbejde i et til tider hektisk miljø.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til region Nordjyllands geografi og hospitalsvæsen.
     
Din person:
  • Du vil være i telefonisk kontakt med borgere i vanskelige og pressede situationer, derfor forventer vi, at du er god til at bevare roen og overblikket.
  • Vores sundhedsfaglige visitation foregår elektronisk, så du skal være i stand til at skrive på Pc, mens du taler med borgeren.
  • Du skal være trænet i at arbejde selvstændigt og have gode kommunikative evner.
  • Du skal være god til at tage nu og her beslutninger og besidde en naturlig autoritet, og samtidig have øje for borgeroplevet kvalitet.
  • Du taler og skriver dansk flydende. Desuden skal du kunne føre en samtale på engelsk.  Det er en fordel, hvis du også kan føre en samtale på tysk.
  • Vi forventer, du arbejder løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, du vil møde i hverdagen, samt at du er ambitiøs på arbejdspladsens vegne.
  • Arbejdet som sundhedsfaglig visitator kræver stor selvindsigt, og derfor skal du være i stand til at tage vare på dig selv og dine kollegaer, såvel psykisk som fagligt. 
  • Du er derfor robust og hviler i dig selv og har en stor portion livserfaring med i rygsækken
Vores arbejdsplads:
  • Vores hverdag er uforudsigelig, og vi vil naturligvis sikre dig en god og grundig introduktion, samt sidemandsoplæring til funktionen som SFV, varighed ca. 2 måneder.
  • Vi har et omsorgsfuldt og nært arbejdsmiljø, hvor humor ses som en styrke, også når der er travlt
  • AMK-vagtcentralen har egen coach, som blandt andet støtter os i udvikling af kommunikation og vores faglighed. Det er obligatorisk at deltage i reflektorisk arbejde med egne samtaler hvilket foregår i grupper, og desuden er der mulighed for personlig coaching.
  • Der er en national uddannelse for SFV på tværs af de 5 regioners AMK-vagtcentraler.
  • Vi har mødedage med fagligt input og undervisning.
  • Der er obligatorisk supervision ved psykolog 4 gange årligt
  • Der er mulighed for praktik ud af huset f.eks. i ambulance og akutlægebil samt ved sygehusafdelinger og lægevagten.
     
Overvejelser:
Du bedes  i ansøgningen skrive, hvad du kan bidrage med ved ansættelse i AMK-vagtcentralen. Både fagligt, personligt og i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. 
 
Det praktiske:
Den Præhospitale Virksomhed med AMK-vagtcentralen er beliggende på Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg i den Fælles Vagtcentral, som består af Nordjyllands Beredskab, Aalborg Kommunes Hjemmesygepleje, Falcks Brandvagtcentral og AMK-vagtcentralen.
 
Vi anbefaler et studiebesøg i AMK-vagtcentralen, for at du kan få et indblik i arbejdet, inden du beslutter dig for at søge stillingen. Har du interesse i dette eller brug for yderligere information om stillingen, kan du kontakte:
Sundhedsfaglig leder Mette Bøgeskov-Jensen, tlf. 97 66 21 10 / 40 20 24 53. (ferie uge 42 og 43)
Klinisk afsnitskoordinator Berit Jeppesen tlf. 20 95 58 32.(ferie uge 41)
AMK-vagtcentralchef Jan Lindberg tlf. 97 66 21 00.
 
Stillingen er på fuld tid, med skiftende 8-timers vagter. Vi arbejder 3 weekender på 8 uger.
Du kommer til at referere til sundhedsfaglig leder for AMK-vagtcentralen.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Der ydes funktionstillæg.
Ansøgningsfrist 24. oktober 2019 med tiltrædelse 1. december 2019 eller efter aftale.
 
Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtale 28. oktober 2019.
 
Der vil efter aftale med ansøgeren blive indhentet reference fra nuværende arbejdsgiver.
 
Du kan læse mere om Den Præhospitale Virksomhed på:  http://dpv.rn.dk
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Mette Bøgeskov-Jensen
  • Adresse
    Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    6336
  • Quick-nr.
    383090
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Mette Bøgeskov-Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    6336
  • Quick-nr.
    383090
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.