Region Midtjylland

Patologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Bioanalytiker til Patologi på Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt

Patologi på Regionshospitalet Viborg har to stillinger som bioanalytikere ledige til besættelse 1. januar 2020 eller efter aftale.
 
Om stillingerne
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge uden vagter, dvs. fri hver weekend. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7.00 til 15.30. Der kan forekomme enkelte weekend- og helligdagsvagter i forbindelse med ex. jul og påske.
 
Vi søger medarbejdere, som:
  • Er autoriseret bioanalytiker
  • Har flere års erfaring med arbejdet på et Patologisk Institut
  • Er dygtig, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst.
  • Kan både samarbejde og arbejde selvstændigt
  • Kan trives i en travl og foranderlig hverdag
  • Har erfaring med og flair for It
  • Er stabil og har et godt humør
Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være:
  • Modtagelse, registrering og sortering af indkomne prøver
  • Assistere lægerne og bioanalytikerne ved udskæring, samt udføre udskæring af prøver
  • Manuel indstøbning af paraffinblokke
  • Betjening og vedligehold af præparationsmaskinerne
  • Skæring af paraffinblokke
  • Betjene og vedligeholde farvemaskiner
  • Fremstille reagenser og udføre manuelle farvninger
  • Klarmelde glas og blokke
  • Arkivering af glas og blokke
  • Deltage i diverse ad hoc-grupper og opgaver
Vi kan tilbyde:
  • En afvekslende og spændende hverdag
  • Et team af rigtig gode arbejdskolleger
  • Bred tværfaglig kontakt
  • Et godt arbejdsmiljø
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.

Om afdelingen/centret
Vi har 59 ansatte, fordelt på 38 bioanalytikere, 12 speciallæger, 2 reservelæger, 5 lægesekretærer og 2 kapelassistenter. Vi er med til at uddanne speciallæger, bioanalytikere og lægesekretærer. Afdelingen har en flad struktur og er kendetegnet ved at have et godt arbejdsmiljø, hvor alle faggrupper bidrager til den fælles opgaveløsning og understøtter hinanden i at opnå høj faglig kvalitet.
Patologi HE Midts kerneopgave er at medvirke til at kræftpakkeforløb, udredningsforløb og øvrige behandlinger effektueres med høj kvalitet og til rette tid. Vi har en vigtig rolle i at servicere og rådgive de kliniske afdelinger i Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest, samt de praktiserende speciallæger i begge hospitalsenheders optageområder og i Skanderborg/Horsensområdet.
Patologi HE Midt har et optageområde på > 500.000 indbyggere og dækker et bredt spektrum af sygdomme med særligt fokus på uro-, gastro- og mammapatologi og herudover øre-næse-hals patologi samt lungepatologi, gynækopatologi, ortopædpatologi og hudpatologi, inkl. medicinske hudsygdomme.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Patologi.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Lene Lütken Sørensen tlf. 7844 3729 eller ledende bioanalytiker Lene Sofia Sørensen tlf. 7844 3710

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag d. 17. nov.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 48 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lene Sofia Sørensen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20118
  • Quick-nr.
    383311
  • Indrykningsdato
    23-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lene Sofia Sørensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20118
  • Quick-nr.
    383311
  • Indrykningsdato
    23-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.