Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsengade 35, 6700 Esbjerg

Social og sundhedsassistent til Børne- og Ungeafdelingen, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Er du social og sundhedsassistent, og har du lyst til at arbejde indenfor det pædiatriske speciale? Så er stillingen her noget for dig!

 Vi søger en social og sundhedsassistent til en fast stilling på 30 timer i blandede vagter, primært dag- og aftenvagter fra 1. januar 2020.

Børne- og ungeafdelingen er en travl og alsidig afdeling, der modtager børn og unge fra 0-18 år. Vi er en almen pædiatrisk afdeling, der består af en børnemodtagelse og et sengeafsnit, som råder over 18 sengepladser. Vi modtager og behandler børn og unge med mange forskellige børnemedicinske og psykosomatiske sygdomme. Endvidere modtager og behandler vi børn og unge inden for specialerne gastroenterologi, gynækologi, ortopædkirurgi og neuropædiatri. Den store mangfoldighed i sygdomme og specialer gør, at arbejdet på Børne- og Ungeafdelingen altid bidrager til faglig udvikling og øget kompetencetilegnelse.

Børne- og Ungeafdelingen satser på en målrettet pleje og behandling i tæt samarbejde med den enkelte familie, og har således fokus på det optimale patientforløb på et højt fagligt niveau. Som social og sundhedsassistent på Børne- og ungeafdelingen har du dine egne patienter, som du har et selvstændigt ansvar for i forhold til pleje og behandlingen ud fra dine faglige kompetencer.

Vi søger en social og sundhedsassistent, der:

  • Har interesse for og erfaring med det pædiatriske speciale
  • Har lyst til og gerne erfaring i akut sygepleje
  • Kan lide at arbejde selvstændigt samt indgå i tværfagligt samarbejde
  • Har lyst til at sætte sig selv i spil sammen med børn og deres forældre
  • Har en positiv og fleksibel tilgang i en foranderlig hverdag
  • Er udviklingsorienteret og videns opsøgende i sit arbejde
  • Er engageret, humørfyldt og initiativrig
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt masser af gå-på-mod

Vi kan tilbyde dig

  • Et spændende og varierende arbejde med udfordringer inden for et område i stadig udvikling
  • Et grundigt oplæringsforløb
  • En sjov og udfordrende arbejdsdag med et godt, kreativ og åbent arbejdsmiljø
  • Engagerede, erfarne og gode kollegaer
  • En uformel og humoristisk omgangstone
  • Synlig ledelse
  • En dynamisk og travl afdeling med mange specialer samlet et sted

Hør mere:
Er du blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Ann Holm Julius. Ann.Holm.Julius@rsyd.dk

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest d. 13. november 2019

Ansættelsessamtaler holder vi den 19. november fra kl 13.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Ann Holm Julius
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209042
  • Quick-nr.
    383397
  • Indrykningsdato
    24-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Ann Holm Julius
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209042
  • Quick-nr.
    383397
  • Indrykningsdato
    24-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.