Region Hovedstaden

Københavns Universitet, Insititut for klinisk medicin

Nørre Allé 20, 2200 København N

Opslag af kliniske lektorater, subsidiært kliniske undervisningslektorater til Region Sjælland

Ved Institut for Klinisk Medicin opslås nedenfor anførte 5-årige stillinger som klinisk lektor, sats C, subsidiært klinisk undervisningslektor, sats C, til besættelse i perioden 1. februar 2020 til 31. januar 2025. 

 

En klinisk lektorstilling er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver, herunder eksamen for medicinstuderende ved sygehuse, der varetager undervisning i kliniske fagområder. 

 

Den kliniske lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for den pågældende afdelings eller enheds speciale og den gældende studieplan. Undervisningen omfatter forelæsninger, klinikker og gennemførelse af eksaminer, vejledning ved forskeruddannelse samt deltagelse i bedømmelsesudvalg ved tildeling af ph.d.- og doktorgrader. Stillingen kan omfatte udviklingen af fagområdet samt andre opgaver. Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning. 

 

En klinisk undervisningslektor er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af studenterundervisning på klinisk lektorniveau uden samtidigt krav om tilsvarende forskningsaktivitet. 

 

Stillingerne kan søges af kandidater der allerede har ansættelse som klinisk lektor, sats C, eller klinisk undervisningslektor, sats C. I disse tilfælde vil tilfælde vil deres kliniske lektorater eller undervisningslektorater, ved ansættelse blive opnormeret til sats B. 

 

Arbejdsomfang 

En 30 timers klinisk lektor/ klinisk undervisningslektor, sats B, er forpligtet til at varetage 30 konfrontationstimer årligt (inkl. mundtlig eksamination). Ud over undervisningsopgaverne kan Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pålægge en klinisk lektor/ klinisk undervisningslektor, sats B, andre arbejdsopgaver op til 100 timer årligt. 

 

En 15 timers klinisk lektor/ klinisk undervisningslektor, sats C, er forpligtet til at varetage 15 konfrontationstimer årligt (inkl. mundtlig eksamination). Ud over undervisningsopgaverne kan Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pålægge en klinisk lektor/ klinisk undervisningslektor, sats C, andre opgaver op til 50 timer årligt.

 

For begge typer lektorater gælder at forelæsninger og SAU, som ikke involverer patienter, kan finde sted ved alle KUs hospitaler efter aftale med institutlederen. 

 

Ændringer i løbet af ansættelsesperioden 

Fordelingen af de opslåede kliniske lektorater/undervisningslektorater og indplaceringen, er baseret på den nuværende undervisning. Væsentlige ændringer i undervisningen kan betyde, at enkelte lektorater reguleres til en anden type lektorat eller eventuelt bortfalder. Undervisningsbehov og ressourcefordeling vil blive vurderet i forbindelse med hvert semester. Da undervisningsforpligtelsen kan opfyldes som et gennemsnit over 2 år (jf. § 3, stk. 1 i aftale om kliniske lektorer), kan der for den enkelte kliniske lektor blive tale om en efterregulering. 

Bliver der i ansættelsesperioden ved den pågældende afdeling ansat en klinisk forskningslektor, vil det opslåede kliniske lektorat for 30 og 15 timers lektoraters vedkommende kunne bortfalde. Såfremt et 60 timers lektorat er opslået, vil det kunne blive konverteret til et 30 timers. 

 

Kvalifikationskrav 

Ansættelse forudsætter, at vedkommende er ansat som overlæge, afdelingslæge eller 1. reservelæge ved en af de sygehusafdelinger, der varetager undervisningen af lægestuderende i kliniske fag, at den pågældende er speciallæge i det relevante fag og bliver erklæret kvalificeret af en sagkyndig bedømmer eller af et bedømmelsesudvalg, der er udpeget eller nedsat i henhold til § 4, stk. 2 i bkg. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligtpersonale ved universiteter

 

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, dvs. ph.d.-grad eller doktorgrad. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning. 

 

Kvalifikationskravet for den kliniske undervisningslektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisningsmæssige kvalifikationer på klinisk lektorniveau.

 

Kvalifikationskrav hos IKM

 

Aflønning 

Aflønning sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer af 29.november 2012 mellem Undervisningsministeriet, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre læger om aflønning mv. af kliniske lektorer ved det lægevidenskabelige studium. 

 

En klinisk lektor/undervisningslektor (sats A) aflønnes med et honorar på kr. 102.337 årligt. En klinisk lektor/undervisningslektor (sats B) aflønnes med et årligt honorar på kr. 51.168. En klinisk lektor/undervisningslektor (sats C) aflønnes med et årligt honorar på kr. 25.584. Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud. Honoraret er pensionsgivende og udgør 17,1 %, hvoraf 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5 %. 

 

Krav til ansøgningen 

Ansøgningen skal indeholde følgende: 

 

Ansøgning mv. Ansøgning skal sendes via hjemmesiden http://jobportal.ku.dk/ , så den er universitetet i hænde senest den 17. november 2019. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

 

Ansættelsesprocessen 

Ansøgere bliver bedømt i henhold til reglerne i Bkg. nr. 242 af 13.marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter 

 

For mere information kan den ordførende professor for fagspecialet kontaktes. Kontaktoplysningerfindes her

 

Ledige stillinger fordelt på fagspeciale:

 

 

Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi 

  • Sjællands Universitetshospital – Køge: 1 stilling, sats C. 

 

Intern medicin: hæmatologi

  • Sjællands Universitetshospital – Roskilde: 1 stilling, sats C.

 

Intern medicin: kardiologi 

  • Sjællands Universitetshospital – Roskilde: 1 stilling, sats B (subsidiært 2 stillinger, sats C). 

 

Karkirurgi 

  • Sjællands Universitetshospital – Roskilde: 1 stilling, sats C. 

 

Plastikkirurgi

  • Sjællands Universitetshospital – Roskilde: 1 stilling, sats C. 

 

Urologi

  • Sjællands Universitetshospital – Roskilde: 1 stilling, sats C. 

 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med ca. 7.500 studerende og ca. 3.200 årsværk udgør et inspirerende (internationalt) miljø, hvor forskning og uddannelse er i verdensklasse. Vores mission er at skabe ny viden og erkendelse gennem vores kerneopgaver: Forskning, Uddannelse, Videndeling og Formidling. Med forskningsdiscipliner, der spænder fra molekyle til samfund, bidrager SUND med dygtige kandidater, forskningsresultater og opfindelser til fremtidens sundhed. Se mere på www.sund.ku.dk  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet, Institut for klinisk medicin
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Kardiologi & Karkirurgi & Plastikkirurgi & Urologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Quick-nr.
    383466
  • Indrykningsdato
    28-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet, Institut for klinisk medicin
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Kardiologi & Karkirurgi & Plastikkirurgi & Urologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Quick-nr.
    383466
  • Indrykningsdato
    28-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.