Jobbet "Holmstrupgård, afd. Pilen, søger medarbejder til fast afløser stilling - 30 timer pr. uge" er udløbet

Region Midtjylland

Holmstrupgård Pilen

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand

Dit næste skridt
Er du uddannet pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller har du en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse? Er du interesseret i socialpsykiatri? Holmstrupgård, afdeling Pilen, søger 1 miljøterapeut til en 30-timers fast afløser stilling. Måske er det lige præcis dig, vi står og mangler!

Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgnbehandlingstilbud til unge i alderen 14-23 år med psykiatriske vanskeligheder. Afdeling Pilen er en ud af 7 døgnafdelinger og er beliggende ved Holmstrupgårds hovedmatrikel i Brabrand.

Holmstrupgårds tilbud henvender sig til unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder så som skizofreni, autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade.

Holmstrupgård tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling baseret på et psykodynamisk grundlag.

Afdeling Pilens primære målgruppe er unge med skizofreni og psykotiske lidelser, men modtager også løbende unge med psykiatriske vanskeligheder af anden karakter.

I stillingen bliver du en del af det daglige miljøterapeutiske behandlingsarbejde på afdelingen, hvor det praktiske arbejde også er en del af den miljøterapeutiske indsats.

Der er tale om en fast afløser stilling på gennemsnitligt 30 timer om ugen over en 6 ugers arbejdsplan, med vagter hovedsagligt hver 2. eller 3. weekend og aftner, samt på onsdage under det faste personales personalemøde. Der vil være mulighed for at supplere de faste timer med mere el. mindre akut/planlagte vagter. Du vil være fast tilknyttet afdeling Pilen, men i perioder med evt. nedgang i indskrivning af unge på afdelingen, eller et stort arbejdspres på en af de andre afdelinger, kan det blive aktuelt, at du skal hjælpe til på en af Holmstrupgårds andre afdelinger.

Som udgangspunkt vil din arbejdstid være kendt 4 uger forud, dog vil du være medarbejderen, der afløser det faste personale i f.m. sygdom, afspadsering, ferie, uddannelsesdage mv., hvilket kan ske med kortere varsel end 4 uger. 

På Holmstrupgård tilstræber vi at være og forblive et af landets toneangivende behandlingstilbud indenfor socialpsykiatri for børn og unge. Derfor søger vi på afdeling Pilen dig, der:
  • Har en høj faglighed og et ligeledes ambitionsniveau omkring socialpsykiatri for børn og unge
  • Har kendskab til og erfaring med arbejdet med unge med psykiatriske lidelser
  • Kan arbejde systematisk, struktureret og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Er loyal overfor den aftalte struktur og praksis
  • Er en god motivator, besidder empati og søger at forstå de unges perspektiv
  • Ved, at psykisk robusthed skabes gennem godt samarbejde og er indstillet på at være en aktiv del af at arbejdsmiljø, hvor kollegial supervision og kollektiv trivsel vægtes højt
  • Er afklaret omkring at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som eksempelvis svær selvskade.
Kan du svare ja til ovenstående, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Til gengæld for dit engagement tilbyder vi dig:
  • At blive en del af et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde omkring en spændende og udfordrende målgruppe, der trives med struktur og autencitet
  • At blive en del af en større organisation i spændende udvikling, hvor der er plads til og mulighed for at påvirke, tage ansvar samt afprøve nye tiltag
  • Løbende fokus på din faglige udvikling
  • En tværfaglig og engageret personalegruppe med et godt sammenhold, der gerne vil udvikle sig
  • En synlig ledelse, som er tæt på det daglige arbejde
  • Deltagelse i forskellige supervisonsfora og mulighed for individuel supervision.
Tiltrædelse 01.12 2019 eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Birte Bloch Jørgensen, tlf. 7847  8725 eller mail: birjoer@rm.dk.


Ansøgningsfrist d. 17.11 2019
Samtaler forventes afholdt d. 21.11  2019




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.