Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Uddannelsesansvarlig overlæge, Gynækologisk obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus

Har du interesse videreuddannelse, obstetrik og føtalmedicin?

Vi søger en speciallæge i gynækologi og obstetrik med erfaring i fagområderne obstetrik og føtalmedicin gerne suppleret med interesse for - eller erfaring i videreuddannelse. Hvis du er eller har været videnskabelig aktiv, er det et plus.

På gynækologisk obstetrisk afdeling på Holbæk Sygehus brænder vi for at skabe god kvalitet og kontinuitet for de ca. 1550 familier, der søger os i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Vi har obstetrik på hovedfunktionsniveau inklusive GDM. Vi har et tæt samarbejde med anæstesi- og neonatalafdelingen, der tager præterme fra GA 28. Vi har et særligt fokus på at gøre det almindelige og hyppigt forekommende godt samt på at imødegå social ulighed i sundhed. Vi et godt arbejdsmiljø både i lægegruppen og tværfagligt. Alle jordemoderstillingerne er besat. Vores fysiske rammer med føde-, barselsafsnit og svangreambulatorium i umiddelbar forlængelse af hinanden, er med til at understøtte nærhed og sammenhæng i de obstetriske patientforløb, og giver gode betingelser for det tværfaglige samarbejde.

Afdelingen har regionsfunktion i vulvodyni og center for voldtægtsofre, mens fertilitetsbehandling, inkontinens- og cancerkirurgi varetages på andre geografier.

Afdelingen er bemandet med ca. 20-22 læger: 1 ledende overlæge, 5 overlæger, 5 afdelingslæger, 2-3 H2 læger, 4 introduktionslæger og 3-5 læger i hoveduddannelse til almen medicin.

Sammen med afdelingsledelse og afsnitsledelsen vil du blive ansvarlig for:

  • At fastholde og styrke videreuddannelse i afdelingen
  • At sikre uddannelses- og introprogrammer for læger under videreuddannelse bliver ajourført, tildele hovedvejledere samt sikre, at de er opdaterede ift. at kompetencevurdere, give feed back og attestere
  • At udvikle og organisere patientforløb af god faglig kvalitet indenfor det føtalmedicinske område og supervisere sonografer
  • At fastholde det tværfaglige samarbejde og styrke integration og samarbejde mellem faggrupper og afsnit
  • At bidrage til at fastholde og styrke samarbejdet regionalt og nationalt arbejde for fælles regionale indsatser på det føtalmedicinske område
  • At sikre den bedste anvendelse af ressourcerne, så aktiviteten kan nås inden for de givne budgetmæssige rammer

Afdelingen deltager i uddannelsen af læger, jordemødre og sekretærer, hvorfor vi forventer, at du kan lide at undervise.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn/Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningen opbygges ud fra de syv lægeroller og CV vedlægges.

Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Lisa Bang, 59 48 42 51, hvis du har lyst til at få mere at vide om stillingen, besøge afdelingen eller få tilsendt funktionsbeskrivelse.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Lisa Bang
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    007735
  • Quick-nr.
    383682
  • Indrykningsdato
    31-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Lisa Bang
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    007735
  • Quick-nr.
    383682
  • Indrykningsdato
    31-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.