Ledende lægesekretær Kirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus
Brænder du for ledelse, projektstyring, forandring og organisering, og ser du dig selv som en vigtig tværfaglig samarbejdspartner i ledelsesgruppen, så kan du være den ledende lægesekretær, som vi ser frem til, at byde velkommen i Kirurgisk Afdeling.
Vi har mange spændende opgaver og forventninger til dig:
11 dedikerede og meget selvorganiserende sekretærer søger en personaleleder, der via tilstedeværelse og engagement sikrer de bedste rammer for den enkelte sekretær, team udviklingen og sekretariatets og dermed afdelingens drift og udvikling.
Afdelingsledelsen søger en ledende lægesekretær, der udover at være leder også er afdelingsledelsens sekretær.
Vi tilbyder dig:
En indflydelsesrig stilling i en afdeling, der arbejder ambitiøst med en stærk tværgående samarbejdskultur, medarbejdertrivsel, inddragelse og en flad organisationsstruktur.
En spændende og varieret arbejdsdag, der spænder vidt fra personaleledelse, økonomisk og driftsmæssigt ansvar for sekretariatsfunktionen til udvikling og implementering af strategier i den daglige praksis.
En afdeling som vægter den gode tone højt, og sætter en ære i et højt serviceniveau både i forhold til patienter og kollegaer.
En sekretærgruppe som er uundværlig og som er proaktive i forhold til, at være på forkant med fremtidens krav og behov.
En afdeling hvor vi er gode til at se på muligheder og hvor der er fokus på - "der er ingen, der alene kan fløjte en symfoni - der er brug for et helt orkester"!
Vi ønsker, at du:
Er faglig dygtig og har godt overblik i Sundhedsplatformen
Har erfaring med ledelse. Er synlig, handlekraftig og tager ansvar
Virker samlende og motiverende. Har en dristig og innovativ tilgang til dagligdagens udfordringer, hvor der stilles spørgsmål til nuværende processer og tænkemåder
Afdelingen:
Samlet er vi 140 medarbejdere fordelt på læger, sekretærer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og servicemedarbejdere.
Kirurgisk Afdeling har akut kirurgi, benign elektiv kirurgi og børnekirurgi. Et sengeafsnit med 38 senge man-fredag og 26 senge i weekend og helligdage. Daglig kirurgisk aktivitet på to til tre operationslejer, to ambulatoriestuer samt endoskopiafsnit med 6 stuer med 8000 skopier om året. Holbæk Sygehus er akutsygehus og modtager 300 traumer om året. Optageområdet er på 200.000 borgere.
Der er planlagt ansættelsessamtaler torsdag den 21. november 2019
Hvis du har lyst til, at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til ledende overlæge Claus Juul 5948 4360 eller ledende oversygeplejerske Lone Glistrup 2362 6131
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Lone Glistrup - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
007741 - Quick-nr.
383710 - Indrykningsdato
05-11-2019 -
Ansøgningsfrist
18-11-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Ledende lægesekretær til Karkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Ledende lægesekretærOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
08-05-2024 -
Har du ambitioner? Så kig med her – vi har nemlig en ledig stilling som daglig leder – og den kan måske blive din!
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Ledende lægesekretærOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024