Region Midtjylland

AFP Klinik for psykoser

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Lægesekretær søges til fast stilling i Klinik 1, Afdeling P, Psykiatrien, AUH.

Uddannet lægesekretær søges til Klinik 1, Afdeling P, Psykiatrien, AUH.
Stillingen er på 32 timer pr. uge pr. 01.02.2020.

I forbindelse med overtagelsen af en mindre klinik mangler vi en lægesekretær. Du vil blive en del af et lægesekretærteam bestående af 8 lægesekretærer.
Til en travl og spændende hverdag i klinikken, søger vi en kollega,  som er positiv, åben og imødekommende. At du er uddannet lægesekretær er ligeledes et ufravigeligt krav.

Om Klinik 1:
Klinik 1 varetager ambulant behandling af patienter med psykosesygdomme, oligofreni, demens og andre organiske tilstande samt foretager udredning af alle diagnosegrupper. Enheden har regionsfunktion.
Vi er en arbejdsplads, der stræber efter høj faglighed og vi tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Dette kræver ofte villighed til fleksible løsninger.
Vores arbejdsmetoder og organisering er derfor ofte til drøftelse, så vi i fællesskab finder svar på vores udfordringer.
I Klinik 1 er vi ca. 75 medarbejdere – peers, læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeut, socialrådgiver og lægesekretærer.

Om Afdeling for Psykoser.:
Afdeling P varetager udredning af voksne patienter indenfor hele ICD 10 spektret.
Afdelingen behandler særligt patienter inden for psykoseområdet samt patienter med
demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande.
Afdelingen har Regionsfunktion.
Afdelingen hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af en ledende oversygeplejerske og en ledende overlæge.
Afdelingen omfatter fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser.



Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Servicering af sygeplejersker, læger og psykologer
  • Booking
  • Notatskrivning
  • Telefonpasning
  • Færdiggørelse af statusattester til offentlige institutioner
  • Færdiggørelse af udtalelser  til Kriminalforsorgen og Statsadvokater
  • Skanning
  • Udarbejdelse af henvisninger
  • Mulighed for specialopgaver
  • Planlægning af ferie, arbejdstider og arbejdsopgaver

Vi ønsker en kollega som:
  • Formår at prioritere arbejdsopgaver og kan trives i en travl og uforudsigelig hverdag, hvor der ofte er brug for kreativ tænkning
  • Er indstillet på at " smøge ærmerne op " og tænke i muligheder fremfor begrænsninger
  • Er en teamplayer – tænker "vi" og ikke "jeg"
  • Vil bidrage til den i forvejen positive stemning i såvel sekretariatet som i hele klinikken
  • Kan arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst og med et godt overblik
  • Ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af EPJ
  • Har flair for at formidle EPJ til såvel fagkolleger som til den øvrige personalegruppe

Vi kan bl.a. tilbyde:
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper i huset
  • En stilling med høj grad af frihed til sammen med de øvrige i sekretariatet at tilrettelægge det daglige arbejde
  • Mentor-ordning
  • Medbestemmelse i egne arbejdstider
  • En sekretærgruppe der drager omsorg for hinanden og griner sammen
  • En ledelse som tager hånd om arbejdsmiljøet og trivslen
  • Mulighed for egne ansvarsområder
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Ansøgningsfrist d. 28.11.2019.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 02.12.2019.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende sygeplejerske Bente Isager tlf. nr. 20565930 eller til overlæge Bente Brysting tlf. nr. 23403835.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    ledende sygeplejerske Bente Isager Sand
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20254
  • Quick-nr.
    383786
  • Indrykningsdato
    04-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    ledende sygeplejerske Bente Isager Sand
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20254
  • Quick-nr.
    383786
  • Indrykningsdato
    04-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.